Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

XXXVII Overført... 151 Rd. Andre Fornødenheder saasom Salt, Sukker, Sirup, Eddike, Kaffe o. s. v. omtrent............................................................. 8 — c. Klæder? Til hver Person (Mand, Kone og 3 Bern) aarlig 2 Stkr. Linned, 2 å 3 Par Strømper, 2 Par Træsko, Lædersko imellem om Raad haves dertil; Stevler til Manden maaske et eller to Par i hans hele Levetid. Hovedtøi. Til Manden og Drengene Lærred til Buxer og Treie aarlig, Hvergarn eller Vadmel til do. hverandet Aar, Tørklæder. Til Konen og Pigebørnene: en Hvergarns 5 Mk. n — Sk. Kjole eller Klokke hverandet Aar, Forklæder, Torklæder, Baand o. s. v. Linned 36 Alen Lærred å 24 Sk., Strømper 4 ä 5 Pd. Uld å 5 Mk........... 12 — Træsko 10 Par 20 Mk., Lædersko og Støvler 12 Mk............................ 5 — Hovedtøj 2 Rd., Buxe- og Treielærred 16 Alen å 2 Mk. 8 Sk.: 6 Rd. 4 Mk... 8 — Hvergarn og Vadmel 8 Alen å 5 Mk.: 6 Ed. 4 Mk., Tillæg og Sylen 2 Ed.... 8 — Tørklæder, Forklæder, Baand o. s. v............................................ 3 — Til Kjoler og Klokker......................................................... 10 __ d. Tobak og Brændevin maa bortfalde med mindre dertil kan falde lidt af ved Extrafortjeneste. Derimod bliver at tilføie lidebrændsel 5000 Torv å 2 Rd......................... 10 — og Brænde for ............................................................. 4 — 4 - 2 - 4 - 4 — 4 - 8 — >5 55 Ialt... 222 Ed. 5 Mk. 8 Sk. Indbo og Inventariums Anskaffelse og Vedligeholdelse skal jeg blot henpege til. ad 2. Hvormeget betaler en Arbeiderfamilie i Skat (personlig og direkte) til Kommunen? I Reglen Intet. ad 3. Hvorvidt er en ordentlig Arbeiderfamilies Erhverv efter Egnens Forhold i Almindelighed, tilstrækkelig til dens tarvelige Udkomme? Fra 1ste Marts til 1ste November regnes 200 Arbeidsdage å 4 Mk............................ 133 Rd. 2 Mk. — 1ste November til 1ste Marts regnes 100 Arbeidsdage å 3 Mk. 8 Sk........................ 58 — 2 — Konen, og Børnene naar de ere større, antages at kunne tjene i Penge eller Afgang paa Hjemmekosten ............................................................................. 30 __ „ — (ere Bornene mindre medføre de ogsaa mindre Udgift.) Ialt... 221 Rd. 4 Mk. som omtrent balancerer med ovenstaaende Udgift. ad 4. Er Arbeideren jevnlig i Gjæld? Ja. Hvad er i Reglen Oprindelsen til denne Gjæld? Mangel paa Fremsynethed i den unge Alder. Den rigelige Len, der gives de ugifte Tjenestefolk, navnlig af Mandkjennet, forbruges i Reglen efterhaanden; saa gifter man sig stundom meget tidlig, og faaer et Par uden for Ægteskab avlede Børn i Medgift; det er Alt. Husleilighed og Bohave skal komme ved Leilighed uden Ressourcer. Naar der begyndes saaledes da hører der Lykke til at komme ud af det. Hvor der findes Undtagelse herfra findes i Reglen ogsaa Undtagelse fra Gjæld eller dog fra trykkende Forhold. Af hvilken Beskaffenhed (til hvem) er Gjælden? Jævnligst til Arbejdsgiveren, der naar de Paagjældende ere flinke Arbeidere, som de i Almindelighed, ere, gjerne staaer i Forskud for dem og til Slutningen slaaer Streg over sit Tilgodehavende. ad 5. Hvorvidt forskaffe Arbeiderne deres Børn Undervisning, der koster dem noget? Dette sker saagodtsom aldrig. Fattigfolks Bern faae dog imellem Adgang til anden Undervisning end den der gives i de offent- lige Skoler, men det er da ved Andres Forsorg. ad 6. I hvilket Forhold deltage Arbeiderne i offentlige Forlystelser? I et passende begrændset, naar undtage at Nogle ere tilbeielige til at offre mere end deres Hæderlighed og deres Pung kunne taale paa Brænde- vin; men dette er i Almindelighed en privat Forlystelse. ad 7. Have Arbeiderne ved egne Kræfter dannet Alderdomsforsørgelses- eller Sygekasser eller lignende Indret- ninger i Husholdningsøiemed, Forbrugsforeninger o. desl.? Tildels, navnlig Sygekasser. Forbrugs- foreninger kunne ikke bane sig Indgang, særlig fordi kontant Betaling falder noget besværlig dels ogsaa fordi man frygter for at den ene skal faae at vide hvad den anden forbruger, hvilket da bliver Gjenstand for Omtale, som man ikke har Lyst eller Mod til at underkaste sig.