Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

182 Ärabberne. — Søbefrnbberne. tjog be fortbalebe fom en lille Støeriicibnini] fortin bet førfte $obpar. ©erfor funne krabberne (gig. 115), fom oi maae anfee for be [jøiefte $rebét>i)r, ogfaa opbolbe [ig meget længere ubenfor æanbet enb öe langtøalebe Sliter, ja ber gweS enbog Sanbfrabber, fom foæleé, naar man i længere £ib kolber bem unber ^anbet," forbi bereø Slanbebræt er faa Køligt, at ben ringe 302ængbe Sit, fom finbeø opfuget i tabet, iffe er tilftræffelig for bem. 9J?en forat bereS Slanbebrætéorganer iffe finlle fattes øen fornøbne ^ugtigtjeö, finbeø ber paa ®jætle[)n(en§ 3nberøægge færegne celle* agtige £uult)eber, foni banne-et fiunnpet SBæø; beSuben ere be §ig. 115. (Sn (suommcfrabbe. WTetfem bagbenene er §alen afbilbet, feet nebenfra, bog blot meb §afobelen af §aleføbberne. enfelte ©jælleblabe abftilte fra f)öerant>re ueb barbe gorlænqelfer, fom i ^ilfælbe af fulbftænbig SBanbmangel forbinöre ©jætteblobene i at flæbe (ammen, fjuorneb Sirfutationen nøbuenbipiniø maatte ftanbfe«. Grubbernes ®een ere inbrettebe efter bereS forftjellige geøe^ maabe. ^>oø be paa Vanbet leoenbc ®ecarctniere, og navnlig tjoé Søbefrabberne i 9?orbafrifa, ere be tneget ftærfe og bære meb Sett)eb legemet affteb i et raff STrai), fyuortrnob be fjoö ®anb« frabberne ere forte og tyffe, men ftiffebe til at gråne meb.