Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

230 s2Iabfelgrat)erne. — (SraDefjöefpen. be berveb tjanbe bragt ben til at falbe om, begrauebe be ben tillige- meb (Sfilbpabben. Stte minbre betænffom uar en @farn baSfe (Gymno- pleurus pillularius), for [jiiem ben lille 9D?øgfugle, i Ipilfeii ben agteöe at lægge fine 2@g, imr falben i et §ul, fjuoraf ben for* gjæt)eS [øgte at træffe ben op. ben faae, at bens Umage nar fpilbt, løb ben ben til en nærliggenbe IWøgbijnge og (»entebe tre kammerater; bisfe tjjalp ben ogfaa tjenfimllig, Ijiwrpaa i>e uenbte tilbage til beveS eget Strbeibe. SlabfelgriwerneS Varøer leve ligefom bereg ^orælbre hin af bljrifte ©ubftantfer, faa at døberen altfaa fun beljouer at forfine fit Slffoin meb ben $øi)e, t)un felu mjber; men i mange STtlfælbe finbe Di et langt mere forbaufenbe 3nfftnct, nemlig at plante* æbenbe Snfecter forftaae at førge for bereé fjøbæbenbe garveri gornøben tjeber. Sorø fulbfoimnent Snfect lever ©ravebøefpen (§ig. 164) paa Slomfter og nærer fig af bere$ £)onningfaft; men Varøerne bane en grovere Smag og foretrætte ligefom ©pijflueng HJtaböifer bijrifte ©lifter. Sfulbe man nu iffe troe, at SDMeren uilbe forubfætte, at yngelen beelte IjenbesS ©mag, og at l)un herfor øilbe opuarte ben meb fine egne g)nblingöretter: 9?ofer og SSbleblomfter ? VJien net! — en inbre Stemme figer tøenbe, at ^Iffommet inaa forførgeS paa en nnben äJJaabe. £)öefpen opføger et ©teb, tjuor Sorbtn er fanbet % X/ e^er * og ligefom en ^punb, ber graner efter Hftuiiø, tafter ben meb ^or^ benene 3orben ub unber ®ugen, tnbtil ben t)ar bannet et tilftræffeligt ftort £ul. s)ht t)en* / if Å1 \ ter ben en (Sbberfop etter ti)f ^aalorm og / W \ flæber ben tjenab Sorbet! til Ruflet — fom * y ofteft iffe uben en uolbfom ®amp. ^jøefpen gig. 164. @n ©races laminer berpaa fit S8i)tte meb fine Stif, faa fjöefpi (Sphex). fa[jer @nnen (tf at Og frumnte fii], men bog Ijolber fig en £iblang iltue, ibet bet uegetatine gunctioner yebbliøe at gaae for fig IjdS bet veb ©tittet be= bøøebe X)ijr.