Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

giirbene. — ©tangerne. 287 og Sftofer — føm be frygtelig panöfrebe Ärofobiler eller be ftore SBanbfiirbeen i bet oftinbiffe 2Xrd)ipel — borffe og ubetijælpelige paa &inb, men tjurtige og beljænbige i bereS eget ©lement Sanb* fiirbenene ubmærfe fig berinwb faagobtfom afle veb bereø rafte og liolige SBeuægetfer og fmutte, naar man nærmer fig, tynfnart inb i en klipperevne, en SQluurfpræfte etter et 3orbt)it(. £)gfaa frøerne og Sitbferne ere, ftjønbt be iffe tjaue noget ^anbfer, tilfiræffelig beffyttebe inwb en W?ængbe ^jenber. £)en fmutte, grønne, fptfelige grø forftaaer faatebe« ypperlig at benytte fine lange mitffetfiærfe Seen. 9?aar ben fibber ueb ben Dame ®ret> af en ®am og baber fig i Solflinnet, plumper ben ftroj, naar ben forftijrreS, meb et favnelangtSöuefpring ub i æanbet, fvømmer piil* fnart bort fra S3rebben meb et ^ar traftige Xag og ffjuter fig blanbt be tætte 9? ør eller ®iv. ^Ribbeen mangle bisfe ®t}r ganffe; men femmerne ere ftærft bijggebe, ifær ^Bagbenene, meb tjöilte be funne gjøre tyve (Sange fjøiere og [jalDtrebfinb^Wne (Sange længere Spring enb bereS egen tagbe (gig. 212). £en melon di olfte £nbfe befibber »el iffe ^røené gærbigtjeb i at fpringe, men forftaaer ijpperlig at ffjule fig om Skagen unber Stene, £ræ* robber o. be§l., og ben foagtætfenbe ææbft'e, fom ben fprøiter fra fig inwb en truenbe ^jenbe, be= [fatter ben (igelebeS mob mangen en gare. Slangerne mangle tiel alle ijbre 23euægetfeS= rebffabetj beSuagtet feevi §tg. 212. SMettet af en grø. bem, tilfynelabenbe uben Slnftrengelfe, frl)be Ijenab 3orben og fnoenbe fig i bugter fmutte bort meb et fiirføbbet £ljr8 ^nftigbeb. ©er maa altfaa aabenbart ligge et fortrinligt SenægelfeSapparat ftjult i bereS Snbre, og unberføger man bem nærmere, finber man, at ©langerne meb gob ®runb funbe fortjene 9ltwn af „9?tbbeen£føbbebe". Zi)i meben§