Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

3orbleguaiien. — Sbamæfeonené Sunge. 293 ©e fruinme ben op imob SJhinben 09 pibffe faa tøeftig løS bermeb tiltjøire og nenftre, nt be enbog tjolbe ben fultne Sagnar i Slfftanb. De langf ominere 3or blegn aner etter Subfeøgler (gig. 224), fom opfjolbe fig i Sorbtjuller, @anb, imellem Stene og i flippe* reuner, fjaue berimob et nirffomt 53ærn i be fpibfe ‘’JSigge, tjuormeb bereS legeme er befat. ©e flefte minbre giirbeen ere iftanb til at ubøitle en faa [tor ^urtigtjeb, at be let funne unbbrage fig bereS gjenber« gor= følgelfer og inbtjente tilftræfteligt Söljtte. SRange SIrter ligge fom vort alminbelige gi ir b een ($ig. 225) i ©olffinnet paa ©teengjerber og Orøfter eller i ®uffe og lure efter SSifier, gluer og 3)hjg; andre luffe ligefoin ©effoerne om i Sftørfningen og fortære be Snfecter, fom førft femme frem efter ®olen3 SRebgang. gig. 221. Sn frtjbenbe (Sfjamæleon. ©en langfomtne (Stjamæteon (gig. 226) vilbe bet falbe Mnfteligt at tilfrebSftille felu en nof faa nøifom ^orbringer, berfom ben i faa ^enfeenbe olene ftutbe (fole paa fine ©een; men ben« paa en færegen Wlaabe bijggebe Xunge erftntter ben rigelig ben« W?angel paa £urtigf)eb. ^øift eienbommelig er bet at fee ben, fibbenbe paa en ®reen, font ben omflamrer ineb fine