Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

296 Oiftflangerne. - ii Inppevflangcn. i en ©jenftanb, ibet Slangen bitær, trtjffe ^jæbcriiefl 9)hiff(cr paa ©iftfirtlerne, tjui8 3nbl)olb ba gjennem Uonben fhjbcr ub i ©øuret, fra Ijnilfet Det ubøver fin bræbenbe æirfning pnn öcn bete Organisme, ©ifttænberne, af Ouilfe ber nlörig er flere enb to foran i £)ver* fjæben, ere ouerorbentlig fpibfe, og ©langen nilbe let fonune til at faare fig felø, naar ben luf tete fin 9)lunt>, Ijuté be iffe meb bet (Samme bøicbeø op mob ©nerfjæben og næften ganffe ftjutteé I)ver i fin $olt> af £anbfføbet. ©e ere iniiblertii) meget fine og tijnbe og funne let bri)be8 af; men oijfiui for bette £itfælbe er gig. 225. ®et aliniiibeliijc ^iivbeen. ber førget, tf)i bag be førfte ftørre Xænber er ber pan tjver ®ibe flere i Söagfjaanben, fom nøje frem, nnnr be førfte ubrineö. @n af be farligfte ® iftflanger, I a p p e r f 1 a n g e n ($ig. 228), tjar Ojenune i be norbamerifanfte <Si)bft(iter og i 9)lejicø. 9?aar ben faavelfom alle tinbre ®iftflanger biber i Ofafcrt, ruller ben fig fainmcn, fafter ^ooebet tilbage, fpærrer ®nbet nibt op, reifer ®ift= tænøerne og ftijber plubfelig meb Ijete legemets ©pæinbfraft ^ooebet frem, faa at bet øirfer fom en jammer, ibet Sænberne flanen inb i tottet, ©enne 53eøægelfe falbeé at „fyngge", og af ben tjar vor