Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

SJabefugleneS §øbber. 327 £og SSabefuglene, ber ligeteM funne løbe fortrinlig, ere æenene itfe faa ftærte; men ueb bereS ouerorbentlige Sæiujbe egne be fig ganfte til at gaae meb paa fumpet ®runb etter til at vabe meb paa overfvønv inebe (Snge. (5n ftørre Styrte nilbe fjer f)aue næret ouerftøbig, ba be hin fjiwbe et forljolbø- |F mig lille Segeme at bære. 2Ut fom fjer an paa at gjøre gugien faa let og befjænbig fom muligt, ©erfor ere benene anbragte unber || SDlibten af legemet, fom be faalebeS funne bære uben fynbertig SInftrengelfe, og ba be tun ere befjerebe til mibt paa bet fom ofteft uben= for kroppen fremtræbenbe Stinnebeen, ere be gig. 262. §ob af en fortrinlig ffiffebe til at vabe langt ub i S3an= ^be- bet, og bet faa meget niere, fom be oibtabftilte, lange Slåer, ber fjDpptg ere omgiimc uf en fmallere eller brebere Spubbmnme eller fortønebe meb fjalø etter (jeel ©Dømniefjub, forbinbre, at fuglen fynfer altfor bx)bt neb i ©ijnbct (gig. 262). Ijøift raærfeligt (Stempel paa, Ipor nøie SöabefuglencS Saabannelfe er afpaSfet efter enfjuer 2lrtø eienbommelige Seoe* §ig 263. @n ®ultcui3(jøne fra 3npan. maabe, ftnbeS be for be uarmere 3ørbftrøg eienbomine= lifle <Snitan§l)onø (W 263), tjpté Xæer cre længere enb fjele 53enet.