Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

©naverne« 03 drøvtyggernes Sænber. tøob ben Siafpninij, »ei> ®>'ibl'in9e>’ “f SEænb'"1' i UubXben ** 1 ^""bra- bcr ** ®ant, ber er vel fWfet M at afgnave $øben. (Sfter fortænderne følger ber et betimeligt $ul i ©naverne« Sanbrætfe, ibet fjerne = tænberne mangle ($ig. 327); ^inbtænberne ere enten fnubbrebe etter ftrU bebe pacitverS, ibetSmaiUen blot bugter fig inb i tittet (gig. 328) etter enbog gig. 327. STæiibertie af en §are. 9iaar ©naverne nebenfra opefter, fammenfatte, ibet Sæntone ere beelte i fle« «'«<> f»vtn»'bne ^llrtet' tMøe, bevæge t>e ilte fom SRovbiirene IWerfjæben men blot frem og tilbage, attfaa i en • Retning, ber er lobret paa (Sinaitte* guerftriberne, fjvorveb ^øben males fiin. ®eb benne 6evægelfe uilbe ftærft ubmflebe ^jørnetænbeii fitn tjiive været til SSefuær. drøvtyggerne, font fim leve af ®ræ§ og btøbe ^lantebele, ere ub= ruftebe meb ganfte anbre Swrebfta* ber (gifl. 329)- Unberfjæben er be= fat meb en ^Ræffe næften tjorijontate, i ©verliæben, 1)»or B'ortænberne mangle, — en ®l)9mnø, fom for- trinliq eflner fiø «I afrive gebe« meb et 5Ri)t. §j0nteta-nber fatte« ofte eller e« t™ ubetDbelige. Sinbtænbcrne, fom ere fiernebe et langt fr« Sortænbeme, ere alle bi)bt fotbebe o» fremvife fom gøtae »f enlctte c(let bobt,cttc ®aI”” raaanefiguwr af gmaitle, fom i gotenins bamie opt)øiebe 8ætiøbe< ftviber, bvorfov Sjal’«™ l,b “9 inb ti( ®'be"' I1’1’ at Sanbra-tferne ituber Sivningen glibe paatoer« over Inuanben. b gotbebe Hinbtænbev: a Sig- 328. a af en @tiib§inniiS, b af en SBæber. meiMMnnrte S»rtætii>er/fom funne preSfe« imob en æruftpubc æætter.