Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

390 ©røtittjggerneS Junge. — fijæbepojei’. ftitfeö inb i Spræfter og fenner og frembrage be Snfecter, fom man finber i bens ©eSiiben fiar ben onenpaa en renbe* formet gorbijbmng, uben £dwI for tillige at funne tjene til (Sugerør. 9hiar drøvtyggerne græSfe, træffer ben rite £unge ©rægfet iniob ©ritffpuben foran i ben tanbløfe Dnerfjæbe, Ouorpna Unber* fjæbenS gortænber virfe imob bet famme ®teb, faa at ©ræøfet ueb benne bobbelte Wwgelfe afri)ffeø meb et 9?uft ©en meb ffarpe ^ornfptbfer befatte Sunge S øøen og be anbre [tørre Æattearter faarer let tilblobé. ©et er herfor farligt at labe fig fliffe af tæmmebe 9?oubi)r, ba bereg ©lobtørft ftra^ uaagner, naar Slobet pibler frem, faa at be glemme al gengiventjeb' for bereS Oppaéfer eller fjerte, ©ettne Xkinnelfc af Xuiigen tjener bem iøortgt til futbftænbig at fliffe ^jøbet fra benene. (Snbelig er ®rønlanbél)Da(en§ uniaabelige Sunge, fyiwr tibet bevægelig ben enb er, færbeké vel (fiffet til at fnufe be fmaa $rebébi)r øg SSingefnegle, fom Ijotbeö tilbage i ®abet af barberne. ^attebljreneö Xiuuje er i ^Iminbeligfjeb ubruftet meb en oøerorbentlig fiin ^øtelfe. ©en opbager ftra£ etfjuert fremmet) gegente — en lille Steen eller en æeenfplint — ber er bienen blanbet i $øben, og fan faalebeé fatrnnenligneS meb en aarøaagen ©ønwgter, fom ftraj nægter enljuer paatrængenbe eller farlig ®jæft Slbgang. Slbffitlige ^attebljr fjaøe faaet en nyttig ®aoe i bere§ ^jæbepofer (gig. 340), fom tjene bem til foreløbige ^orraab^famre. ©en nije 23erbené Slber, fom leøe iUrftoveneSCtøer* flob, fattet bem; men Ijoé be afrifanffe2lber fin® o,n t m . be$ bc Ijiwpig, — en $8i)g* §tg. 340. §o»ebet ar en ®nauer meb • /a Sjæbepofer. ning, bcr tømmer bem til 9?t)tte i bere$ minbre frugtbare ^jenr. $or Spam ft er en ere be ligetebeS meget nijttige, ifær naar bet gjælber om at bringe finters