Harmonien I Naturen eller Skabelsens Eenhed
Populaire Naturskildringer

Sit og Äöalftof. — SBinbftjfiernet. 25 2IUe organifte kæferter ubfræve Sit til bete# féjiftentø og tjente ben fra VuftenS uubtømnielige legioner, 9?aar man betænfer, t)vor utallige 2D?itIioner af ©(åbninger ber uafladelig inbaanbe og fortære henne førfte Siøéfornøbenfjeb og beftanbig ubaanbe -few ftulbe man unbre fig ooer, at ben frie £uft overalt (an bevare fin Sammenfatning uforanbret fra ben ene äftenneftealber til ben anben. ©ette æibunber ftijlbeS en beftanbig æejceløirfning. SDijret inbaanber 3ft og ubaanber kulfyre; men i plantens Siusproceé finder bet £>nwenbte @teb. planten er uunbøærlig for £)ijreriget, inen ben øilbe itfe fitnne beftaae itben ^ulfpre, fom auleø øeb Siögöirffonifjeb. Selv i et 9Iqvariuni£ fneure 9?um erf jenber man be velgjørenbe W?obfætninger imellem plantens og ©ijretø Slanbebræt £fji vitbe man alene inbeflutte ©øbijr — fom 23løbbl)r, Sebtnjr, $rebøbi)r °9 We — i en faaban meb ©nltvanb opfljlbt iBefjolber, faa waatte be fnart bøe af langel paa Sit; men fommer mon blot nogle planter, f. (fy æanMjinbe og S3anbf)aar, i Slqøariet, ba tjolber 2Ut fig i ligevægt, og mcbenø be fibfte grønnet og vo$e, gtæbe be førfte fig længe neb en funb og friff £ilr>ærelfe. $orat Sltniofpfjareii fan beftaae af en eenøartet Slanbing i ude 3oner, t)ø(M ben be&iben i ftabig SSenægelfe. ©ette Øiémeb opnaaeø veb bet ligefad ftorartebe fom fimpie $ i n b f i) f t e m, t>eb filtet Vuften tvinges til at vanbre i uophørlige (Strømninger fra SSqvator til folerne og fra folerne til SSqvator. £)en ulige Snbflljbetfe af <Solnannen paa $ltmofpfjæren unber troperne og itnber tjøiere S3rebegraber er ben vigtigfte Slarfng til bette ^rebéløb. X?er, fynor ©olen gjennemgløber Sorben meb fine lobrette ©traaler og fenber ©trømme af æarme neb i Cceanet, (tiger ben fortljnbcbe £uft |w.- tiltruffen af ©olen iøeiret i lobrette ©øiler. SRen 2l)ngben£ 8ou fillaber iffe, at ber opftaaer et tomt ^um, og folbere Cuftføiler brage beftanbig bib fra goterne for at erftatte ben ftigenbe Citftftrøm, fom paa fin <Sibe efter at Være [tegen op i SltmofptjæreiW tjøiere legioner atter eftertjaanben fænfer fig og njffer tjen ab folerne til for fenere, naar ben er bleøen fortættet af kulten, paani) at vcinbre til BSqnatorinlegneiie.