Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
93 dertil, og at Selvejendom nu bliver Reglen og, som Wegner bemærker, tildels endogsaa grunder Rigdom blandt Bønderne. At Jordværdien er forøget er intet Under; thi Udbyttet er ofte steget i endnu højere Grad. For Bruttoudbyttet af Korn har man en sikker Maalestok i Tienden, hvis Værdi ofte er steget til et flere Gange saa hojt Belob, ganfle vist endnu Summer, der ere mange Gange mindre end det, der nu vilde være af Kornhosten. Det samlede Udbytte af Korn anslaaes efter Begtrups Beregninger ved Aarhundredets Begyndelse til noget over 8 Millioner Tonder, eller omtrent 2 Millioner hojere end paa Pontoppidans Tid. Udforslen af Korn regnes at være steget til 5—600,000 Tonder og Udforflen af andre Produkter at være tiltaget i endnu hojere Grad. For Aaret 1819 an- slaaer Professor Holst det samlede Udbytte til omtrent 10 Mil- lioner Tonder. Hele Agerbruget har begyndt at tage et vid- underligt Opsving. Den Brakbehandling, som Peder Oxe for over to Aarhundreder tilbage forgjæves sogte at indføre, begynder nu endelig at trænge igjennem. Markerne inddeles saaledes, at Jorden faner længere Hvile, tildels saaledes at den besaaes med kunstigt Græs eller Klover. En god Ko paa godt Græs kan ofte give ligesaamegen Mælk, som før 4 eller 5 i Overdrevet. Ogsaa Hestene begynde at blive bedre, saasnart Bonden ikke mere indstrænker sig til at holde 2 „Heste" hjemme, medens han lader de andre „Bæster" gaa i Skoven. Med den bedre Omdrift fører Brydning og Opdyrkning nu kun til Berigelse, ikke mere som føi til Formindskelse af Gjodningen og dermed til fortsat Udpining af Jorden. Ganske vist ganer det ikke an at tillægge Landboreformerne alene Skylden for hele denne begyndende stærkere Udvikling. Ligesaa megen Skyld have vistnok Periodens samtlige gode Konjunkturer, fremfor alt de gode Produktpriser i Udlandet, den blomstrende Handel under Neutraliten og den ftørre Penge- mængde. Navnlig vare Priserne stegne efter de nordameri- kanske Fristaters Løsrivelse fra England ester den store Krig. Fra 1818 gik Kornpriserne og Konjunkturene meget langt til-