Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

94 bage. Nu var der tilmed ogsaa i andre Lande fleet betydelige Frem- flridt i Agerbruget — man behøver jo blot at erindre Navne som Sinclair, Arthur Uoung og Thaer. Frembringelsen var allevegne steget umaadeligt og Faldet i Priserne blev da desto ftørre. Det var især i de {lettere Egne, hvor Nettoudbyttet er en mindre Del afBruttoudbyttet, og hvor det derfor i Særdeleshed bliver paa- virket as Priserne, at Ejendommmene sank med 100 pCt. eller derover. Men allevegne gik deres Værdi betydelig tilbage. Besiddernes Tilstand blev saameget desto slettere, jo mere Pa- pirspengenes Kurs blev bedre, fordi deres Byrder derved fik større Betydning. Kreditkassen havde maattet ophore at virke og det lykkedes ikke at oprette noget privat Kreditinstitut; Staten gav nogen Hjælp, men ikke tilstrækkelig, og man kla- gede tillige over dens Fordeling. Selvejerbonderne fto be sig i Almindelighed bedst, da de havde kjsbt forholdsvis tidlig; men mange Godsejere mistede alt, hvad de ejede, og Staten maatte overtage store Besiddelser. Priserne gik ned indtil ind i 1826, og fsrst helt ind i Trediverne begynder Tilstanden atter ret at bedres. Samtidig ere næsten alle Landboreformer ganste stand- sede. Det er i hele Europa, at der efter 1815 i denne Hen- seende er indtraadt en stærk Reaktion. Man tillader ikke mere Hovedgaardene at sælge til ren Ejendom og dog at beholde deres Skatteprivilegium. Kongen benytter ikke Lejligheden til under de siette Konjunkturer at fremme Selvejendom ved at understøtte Bønderne til at kjsbe af Godsejerne, og de mange Godser, som bleve overtagne for Gjceld, sælges atter samlede som Godser. Forst ester Julirevulotionen af 1830 og Stæn- dernes Indførelse begynder der nyt Liv. I denne Periode, for omtrent en Menneskealder siden, kan Overgangen fra det gamle Agerbrug fra Midten as for- rige Aarhundrede siges at være afsluttet; Hovedsagen er sikkert den nye Drift, man nu allevegne har indfort, og som mer etter mindre nærmer sig til den holstenske Kobbeldrift. Man er paa forskjellig Maade gaaet over fra det gamle til det nye, idet