Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

95 man f. Ex. paa Lolland og Falster i lang Tid har ladet sig nøje med at flytte ZErteafgrsden fra en Del as Brakmarken ind i et særskilt Skifte mellem Hvede og Vaarsced, eller idet man andre Steder, navnlig paa Fyen, for en Tid bliver staaende ved en simpel Femmarksdrift. Men om end Mejeri- driften langtfra endnu spiller samme Rolle, som i det græsrige Holsten — man er i den Grad paa Kornavlens Standpunkt, at Kvæget ofte agtes kun for et nødvendigt Onde for den magre Gjsdnings Skyld, man igjennem det tilvejebringer — er man dog næsten allevegne efterhaanden kommen til flere Aars Grcesleje. -Det er omsider lykkedes at staffe kunstige Græsser og navnlig Kløveren almindelig Indgang. Fællesskabet er nu næsten fuldstændig ophævet. De Overdrev, som Mange endnu kunne erindre omkring i Landet, ere paa ganfle faa Undtagelser nær nu kun et Sagn. En Uendelighed af smaa Pletter ere ryddede eller udgravede og blevne til nyt Agerland. Samtidig har man mange Steder, i en forholdsvis kort Tid, indfort Svingploven istedetfor ben gamle danske Plov, der krævede det dobbelte Antal Heste og Mennesker og kun udrettede det Halve. Man har kunnet indflrcenke Hestenes Tal; Olufsen regnede 1819 550,000, 1838 have vi kun 324,000. Derimod er Hornkvæget fra 1774, da det ansloges til omtr. 500,000, til 1838 steget til 855,000, og den dertil knyttede Produktion selvfølgelig voxet endnu langt mere. Ud- forflen af Korn var naaet til omtrent i Gjennemsnit at ud- gjore en Million Tønder. Endnu er Forpagtningsafgiften af mange Hovedgaarde saa lav, at den gaaer lige op med hvad Forpagteren modtager af Tiende og Hoveriarbejde, men Priser og Afgifter baade af Hovedgaardsjord og Bondejord ere dog atter jevnt stigende. Atter begyndes der med den bedre Tilstand en hel Række Reformer fra Lovgivningens Side; det synes næsten som om stige Reformbevægelser lettest foregaa, naar vedkommende Klasse allerede af andre Aarsager gaaer fremad. Stændertiden befljceftiger sig dog mindre med det egentlige Godsejerforhold.