Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
i Livsfæste. Man har samtidig sogt at forbedre Husmandenes Kaar
ved at paabyde skrevne Pengekontrakter om Leje af Huse, og man
har endelig skredet til at aflose mod en fast Afgift saavel alt
Hoveri og Pligtarbejde til Kirken, som al Tiende og Smaa-
redsel. Man har fremdeles ved sorstjellige Lovgivningsarbejder
fortsat Bestræbelserile for at forbedre Vandafledningen, Vej-
væsen og Sandflugtens Dæmpning. De sorstjellige Klasser
as Agerbrugerne have havt betydelig Fordel af hele den fri-
sindede Næringslovgivning, og ere bl. A. blevne befriede for
al Udførselstold, og de have fuldkommen lige med andre Borgere
nydt Gavn af hele ben nyere Tids politiske og kommunale Be-
vægelse. Staten har særlig sogt at fremme deres Tarv ved
Foranstaltninger til Husdyravlens Udvikling og ved de betyde-
lige Midler, den aårlig offrer saavel til den kgl. Landbohsj-
flole og Veterinærskole som til sorstjellige mindre Skoler. To
Krige og fortsatte formentlig nødvendige Udgifter til For-
svarsvæsnet, have i Forbindelse med de Jernveje, der tildels
ere anlagte netop i Agerbrugets Interesse, gjort det umuligt at
nedsætte Skatterne med noget betydeligt Belob; men ligesom
Agerbrugerne ere befriede for ensidig at bære Værnepligten,
saaledes ere de ogsaa ved Statens nuværende Forfatuing sikkrede
imod at see deres Ejendomme — for den nemme Maalestoks Skyld
— tyngede med nogen ensidig Byrde. Striden imellem de
sorstjellige Samfundsklasser har i flere Retninger gjort Udviklingen
nogen Skade, navnlig ved at binde gode Kræfter, der ellers
kunde have været anvendt bedre; den synes efterhaanden at
skulle bilægges, men vil dog vistnok i den nærmeste Fremtid
forhindre Landbolovgivningens videre Uvikling i frisindet Ret-
ning.
Samtidig med denne store politiske, ogsaa landbopolitiske
Udvikling, ere alle de private Bestræbelser til Landbrugets Fremme
kräftigen fortsatte, og medens det i forrige Aarhundrede var Regje-
ringen, der havde H'ovedæren, er det utvivlsomt nu de Private, hvem
den aldeles overvejende Del af det almindelige Fremskridt skyldes.
Siden Fyrretyverne er vor Jord bleven afgravet, og dens Dræning