Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
97 i Livsfæste. Man har samtidig sogt at forbedre Husmandenes Kaar ved at paabyde skrevne Pengekontrakter om Leje af Huse, og man har endelig skredet til at aflose mod en fast Afgift saavel alt Hoveri og Pligtarbejde til Kirken, som al Tiende og Smaa- redsel. Man har fremdeles ved sorstjellige Lovgivningsarbejder fortsat Bestræbelserile for at forbedre Vandafledningen, Vej- væsen og Sandflugtens Dæmpning. De sorstjellige Klasser as Agerbrugerne have havt betydelig Fordel af hele den fri- sindede Næringslovgivning, og ere bl. A. blevne befriede for al Udførselstold, og de have fuldkommen lige med andre Borgere nydt Gavn af hele ben nyere Tids politiske og kommunale Be- vægelse. Staten har særlig sogt at fremme deres Tarv ved Foranstaltninger til Husdyravlens Udvikling og ved de betyde- lige Midler, den aårlig offrer saavel til den kgl. Landbohsj- flole og Veterinærskole som til sorstjellige mindre Skoler. To Krige og fortsatte formentlig nødvendige Udgifter til For- svarsvæsnet, have i Forbindelse med de Jernveje, der tildels ere anlagte netop i Agerbrugets Interesse, gjort det umuligt at nedsætte Skatterne med noget betydeligt Belob; men ligesom Agerbrugerne ere befriede for ensidig at bære Værnepligten, saaledes ere de ogsaa ved Statens nuværende Forfatuing sikkrede imod at see deres Ejendomme — for den nemme Maalestoks Skyld — tyngede med nogen ensidig Byrde. Striden imellem de sorstjellige Samfundsklasser har i flere Retninger gjort Udviklingen nogen Skade, navnlig ved at binde gode Kræfter, der ellers kunde have været anvendt bedre; den synes efterhaanden at skulle bilægges, men vil dog vistnok i den nærmeste Fremtid forhindre Landbolovgivningens videre Uvikling i frisindet Ret- ning. Samtidig med denne store politiske, ogsaa landbopolitiske Udvikling, ere alle de private Bestræbelser til Landbrugets Fremme kräftigen fortsatte, og medens det i forrige Aarhundrede var Regje- ringen, der havde H'ovedæren, er det utvivlsomt nu de Private, hvem den aldeles overvejende Del af det almindelige Fremskridt skyldes. Siden Fyrretyverne er vor Jord bleven afgravet, og dens Dræning