Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

2 ninger, kan den kun blive fragmentarisk; jeg haaber i en senere roligere Tid, at kunne meddele den fuldstændige Historie. Den forste Idee til Selflabets Stiftelse udgik fra Capitam Hirschnach, en Mand, der allerede tidligere havde viist Interesse for offentlige Anliggender. Han sammentraadte med nogle flere bekjendte Mænd, deriblandt den bekjendte Naturforsker O. F.. Müller og Professorerne Dons og Riisbrigh, og de besluttede at stifte et Præmieselstab, hvortil Pengene skulde flaffes tilveje ved at hvert Medlem bidrog 10 Rdl. danst Courant aarlig, og 1768 udkom „Grund-Regler for det danske patriotiske Præmie- Selflab, oprettet i Kjobenhavn 1768". Det lykkedes imidlertid ikke at faae mange Mænd til at putte sig til Sagen; det store aarlige Bidrag, 10 Rdl. Kurant eller 16 Rbdl., som dengang betøb meget mere end nu, maatte naturligvis afstrække mange, og Sagen vilde sandsynligvis være hendset, hvis ikke Statsokonomen Chr. Martfelt, som ved denne Tid var vendt tilbage fra en syvaarig Udenlandsrejse,, havde støttet den. Han sluttede sig til de Mænd, som havde sat Sagen i Bevægelse, blev Sekretær, fik Selskabets Navn forandret og udarbejdede en ny og meget udforlig Plan i 19 Kapitler og 309 Paragrafer, som udkom i Begyndelsen af 1769 under Titel: „Plan og Indretning for det danske Laud- Huusholdnings Selskab, oprettet for at opmuntre ved Priser og Premier Landmanden, Konstneren og Handelsmanden udi Hans- Kongelige Majestæts samtlige Riger og Lande". Efter denne Plan vare Medlemmerne delte i 10 Klasser, henhorende til Agerdyrkning, Fiskeri, forskjellige Industrigrene, Konstens Anvendelse paa Industrien samt Handelens Fremme og Koloniernes Udvikling, men denne Inddeling kom vistnok aldrig til Udførelse og opgaves i de senere Love. Selskabets Bestyrelse bestod af en Præsident, som skulde være en Stormand og var at betragte som en Slags Patron, men ikke behøvede at give sig af med Bestyrelsens Enkeltheder, og 2 Vicepræsidenter,