Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

34 give at følge det gjennem hele dets store oz velsignelsesrige Virksomhed. Vi have en langt beflednere Opgave: vi flulle efter Evne stræbe at skildre Martfelt. Thi — naar man med Glæde og Taknemlighed mindes Selstabet, stal man heller ikke glemme, at det nærmest var ham, som undfangede og formede det, at det var ham, som plantede den spæde Spire og hyggede om den med kjærlig Haand i de forste atten af dens Værtaar. Det flal ingenlunde forringe hans Roes, at han under 28de Febr. 1778 foreslog Selskabet „at udnævne Kapitajn Hirschnach til bestandigt ordentligt Medlem for fremdeles at beholde denne værdige Mayd iblandt sine Medlemmer, som for Selskabets Oprindelse og Existens har viist sig saa nidkjær, da hans maade- lige Vilkaar og Indtægter ikke forunde ham nogen Overflod;" — og det flal hverken forringe Selflabets eller Martfelts Roes, naar Selflabet under 5te Marts beslutter, „at Kapitajn Hirsch- nach herefter bliver Selskabets bestandige overordentlige Medlem uden at betale noget videre, og tillige tilstiller ham [fin] store Guldmedaille til Vidne om Selskabets Højagtelse for ham som den, der forst har samlet det." Dog — inden vi forlade Landhusholdningsselflabet, stulle vi endnu kaste et flygtigt Blik paa de Pligter, som paahvilede Sekretæren. Martfelt har selv fastsat dem, og man vil see, at han ikke har været nænsom, da han lagde Byrder paa sine egne Skuldre. — Selflabets Sekretær bør være kyndig i et Lands Husholdning, saavel den politiske som den okonomiste. Han bør forftaa flere Sprog, tale og strive dem nogenledes vel, isæv det danste. Han moder ved alle Selflabets Samlinger og alle Klassernes Moder, og optegner i de dertil autoriserede Proto- koller, hvad Forsamlingen finder fornødent. Han ganer Præ- sidenten og Vicepræsidenterne tilhaande i alle Selflabets Moder. Under Moderne sorger han for, at Forretningerne skee i den bestemte Orden. Han fører Selflabets Brevvexling. Han over- sætter alle indkomne Breve, som man tte behove det, i det danske Sprog. Han gjennemlæser alle indkomne Breve og Skrifter, inden de oplæses i Selflabet, for at intet stal blive oplæst, der