Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
37 og efter Hjemkomsten afgave de en Beretning om Rejsen (dateret 25. Oktb. 1770), som tydelig nok er udgaaet af Martfelts Pen. Den blev forst særstilt trykt og dernæst indfort i 1ste Bind af Selskabets Skrifter, S. 455—96. Den kom ikke alene til det Udslag, at „de bornholmske Stenkul . . . ere helt bygværdige," fkjondt alt det tidligere Arbejde efter dem havde været spildt; men, da der tillige fandtes Allunskifer, Cementsten, Mollesten og adflillige gode Lerarter derovre, mener man med fuld Over- tydning, at kunne „forsikkre Publikum om en rig Skat, som det fra Kong Kristian IV.s til Kong Kristian VH.s Tider forgjæves har efterledt." For yderligere at fremme Hensigten med Rejsen oversatte Martfelt endnu samme Aar fra Franfl de Tillys „Efterretning om Stenkuls Nytte." Næste Aar, 1771, modtog han Landhusholdningsselflabets forste Guldmedaille for sin Afhandling „Om Irlands Hus- holdning og Handel med Fedevarer samt om Hamborgs Kjod- rogning med videre" (XII og 132 Sider i Oktav), et Skrift, som dernæst paa kgl. Bekostning blev uddelt til Salterierne i Danmark, Norge og Island, ligesom et Udtog af det blev sendt til Færoerne; et Skrift endelig, som, da det var halvtredsinds- tyve Aar gammelt, blev oversat paa Fransk af T. C. Brunn- Neergaard (Paris 1821). I Tilegnelsen til Kongen, som er underst'reven 8. Juli 1771, siger han iblandt andet: „Dersom det iovrigt maa behage D. M. at erindre sit allernaadigst givne Lofte om at bruge mig i Deres Tjeneste, hvortil jeg paa mine Rejser har sogt at gjore mig skikket," en Notise, som ikke er uden biografist Interesse. Af de mange Attringer i selve Skriftet, som baade have en kultur- og en handelshistorisk In- teresse, stulle vi her fremhæve et Par: Det er en bekjendt Sag, at Mel og Gryn paa lange Rejser fordcerves ombord, og at store Mængder, undertiden hele Ladninger, af saltet Kjod, som endog for kgl. Regning gaa til vore vestindiste Øer, kort efter Ankomsten did blive styrtede i Havet. Naar Danmark i Krigs- tider salter Kjod til Fremmede, maa det i dyre Domme kjobe fremmed Hjælp til at salte ordentlig; men i Irland kunne