Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
og efter Hjemkomsten afgave de en Beretning om Rejsen (dateret
25. Oktb. 1770), som tydelig nok er udgaaet af Martfelts Pen.
Den blev forst særstilt trykt og dernæst indfort i 1ste Bind af
Selskabets Skrifter, S. 455—96. Den kom ikke alene til det
Udslag, at „de bornholmske Stenkul . . . ere helt bygværdige,"
fkjondt alt det tidligere Arbejde efter dem havde været spildt;
men, da der tillige fandtes Allunskifer, Cementsten, Mollesten
og adflillige gode Lerarter derovre, mener man med fuld Over-
tydning, at kunne „forsikkre Publikum om en rig Skat, som det
fra Kong Kristian IV.s til Kong Kristian VH.s Tider forgjæves
har efterledt." For yderligere at fremme Hensigten med Rejsen
oversatte Martfelt endnu samme Aar fra Franfl de Tillys
„Efterretning om Stenkuls Nytte."
Næste Aar, 1771, modtog han Landhusholdningsselflabets
forste Guldmedaille for sin Afhandling „Om Irlands Hus-
holdning og Handel med Fedevarer samt om Hamborgs Kjod-
rogning med videre" (XII og 132 Sider i Oktav), et Skrift,
som dernæst paa kgl. Bekostning blev uddelt til Salterierne i
Danmark, Norge og Island, ligesom et Udtog af det blev sendt
til Færoerne; et Skrift endelig, som, da det var halvtredsinds-
tyve Aar gammelt, blev oversat paa Fransk af T. C. Brunn-
Neergaard (Paris 1821). I Tilegnelsen til Kongen, som er
underst'reven 8. Juli 1771, siger han iblandt andet: „Dersom
det iovrigt maa behage D. M. at erindre sit allernaadigst givne
Lofte om at bruge mig i Deres Tjeneste, hvortil jeg paa mine
Rejser har sogt at gjore mig skikket," en Notise, som ikke er
uden biografist Interesse. Af de mange Attringer i selve
Skriftet, som baade have en kultur- og en handelshistorisk In-
teresse, stulle vi her fremhæve et Par: Det er en bekjendt Sag,
at Mel og Gryn paa lange Rejser fordcerves ombord, og at
store Mængder, undertiden hele Ladninger, af saltet Kjod, som
endog for kgl. Regning gaa til vore vestindiste Øer, kort efter
Ankomsten did blive styrtede i Havet. Naar Danmark i Krigs-
tider salter Kjod til Fremmede, maa det i dyre Domme kjobe
fremmed Hjælp til at salte ordentlig; men i Irland kunne