Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
38 „hundrede og tusinde Daglejere" giøre dette. Ingen sorstaaer bedre end Engelstmændene den Konst at bevare Kornvarer, og intet er lettere lært, naar man engang har sect Omgangen der- med. Ingensteds sorstaaer man saaledes at røge Kjod som i Hamburg. Det er alt dette og andet mere, han i dette Skrift vil lære sit eget Folk, og heldigvis talte han ikke for dove Øren. Fuldt saa mærkeligt var dog et andet Skrift, der var et Par Maaneder ældre. Struensee havde d. 14. Septb. 1770 givet os Trykkefrihed, og denne Frihed blev baade brugt og misbrugt med stor Iver af de løsladte Kræfter. Prokurator Bie, aldeles bog- stavelig en Rasphuskandidat*), udgav 1770 under Navnet Philo- patrejas „Tvende Anmærkninger om de dyre Tider og Handelens Svaghed; om Rettergang; og om Gejstlighedens Indkomster." Mærkværdigt nok spidsede han ved dette Miskmask omtrent et halvhundrede Penne. Ogsaa Guldberg**) skrev under Navnet Philodanus „Undersøgelse af Philopatrejas's Anmærkninger" (Kbhvn 1771). Imod Guldberg skrev Martfelt under Navnet Philocosmus „Betænkning over adflillige vigtige politifle Ma- terier i Anledning af Philodani Undersøgelser", et omfangsrigt 551) Jakob Christian Bie, født i Trondhjem, havde allerede længst gjort sig berygtet ved allehaande Skriverier, da han 1768 fik Bestalling som Prokurator ved alle Over- og Underretter i Danmark. Men 1771 domtes han til Rasphuset for en forargelig Prædiken i Hvidovre Kirke, ved hvis Slutning han bad for adstillige navngivne offentlige Skjoger i Kjobenhavn. 1772 dømtes han fra Haand, LEre og Boeslod for at have udstædt et falfl Privilegium med Kongens Understrift, men benaadedes og sendtes til Vestindien, hvorfra han gik til Ostindien og dsbe endelig i Bengalen som Lieutenant i engelsk Tjeneste. **) Ove Guldberg, fsdt i Horsens d. 1. Septb. 1731, Student 1749, Professor i Veltalenhed ved Soro Akademi 1761, Arveprinds Frederiks Lærer 1764, Hovedbrevet ved Hofrevolutionen 17. Jan. 1772, samme Aar Kabinetssekretær hos Arveprindsen, men næste Aar Gehejmekabi- netssekretær hos Kongen og adlet under Navnet Hoegh-Guldberg; Statssekretær 1776 og 1784 tillagt Tittel af Statsminister, hvad han i Virkeligheden allerede havde været i tolv Aar, men styrtet ved den nye Hofrevolution 14. Apr. 1784. Samme Aar Stiftamtmand i Aar- hus; tog sin Afsked som saadan 1802 og dode paa sin Gaard Hald ved Viborg d. 7. Febr. 1808.