Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

39 Skrift paa henved tredive Ark, „trykt Aar 1771, Pressens gyldne Alder", og ved sin Slutning dateret 8. Maj 1771. — Man kan nok med N. M. Petersen kalde det „et ildevarslende Sammen- stod", der her fandt Sted imellem den varme og selvbevidste grundige Fagmand og en Dilettant med megen Selvfølelse, som stod paa Nippet til at blive Rigets enevældige Styrer. Martfelt flrev ikke alene: „Det var en Skam at læse sPhilo- patrejasj og en storre nogensinde at svare ham; . . . mig vilde det være umuligt at gjennemgaa hans Meninger, excerpere hans forrykke Satser og besvare dem;" men om Guldberg selv og hans Skrift udtrykker han sig saaledes: „Dersom Danmark ikke just behover Begyndelseselementer i den økonomiske Politik, blev Philodanus en umærkværdig Forfatter i mine Øjne. Han siger vs jo ikke andet end det, enhver god Borger bør vide, som ikke vil passere for rent fremmed i Landets Dkonomi og Kommerce." Endvidere: „Philodanus viser tydelig nok, at han er en ærlig Mand, faa shansj Ord bør strives paa hans skrøbelige Ind- sigters Regning." Man behøver egentlig ikke at stylde Guld- berg for, at han var siem til at bære Nag, og man vil dog være fuldt enig med N. M. Petersen deri, at den tilkommende Stats- minister „kunde dog heller ikke med Velvillie betragte en Mand, der saa hensynslost faae ned paa ham." — Det er tydeligt, at Martfelt ikke betænkte sig længe, ikke vejede og prsvede sine Ord, inden han flrev. Dels havde han jo vel ikke Tid dertil, og dels synes baade Tanker og Billeder at have styrtet ind paa ham med en overstrømmende Rigdom. I et varmt, et glodende Sprog gjennemgaaer han den solle Guldberg fra Ende til anden, pisker ham blodig med sin Svobe og knuser ham. Men der er andet end Kritik i Bogen, der er lyse, klare og store Fremtidstanker, som det kunde være en Lyst at gjengive, hvis man saa ikke skulde afstribe den halve Bog. Der er Ud- talelserne om Kjobenhavn som Danmarks Hovedstad, hvad den kunde og burde være, hvis der var mere Liv og Drift i den, hvis den var mere nærende end tærende; der er Udtalelserne om Helsingør, der kunde være blevet et Livorno, hvis ikke Kjo-