Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
benhavns Kjobmænd noksom havde indseet denne Sandhed; der
er de 96 selvstændige Forslag til økonomiens og Handelens
Ophjælpning; og der er meget mere. Men der er et Par It-
tringer, som vi særlig flulle fremhæve, fordi de udentvivl fik
en sørgelig Indflydelse paa hele Martfelts senere Skjæbne. Han
kræver: indsigtsfulde Aander (som om de ikke allerede vare der)
i de kgl. økonomi-, Kommerce- og Kammerkollegier, som nøje
kjende de Lande, de skulle give Raad for, i Forhold til andre
Staters Nærings- og Handelspolitik. Og han kræver, at Se-
kretærer, Renteskrivere og kgl. Fuldmægtiger i Kontorerne, som
ere Referendarer i de vigtigste Sager i Kollegierne, tages af
Studerende, især saadanne, som ere kyndige i Politikken, naar
der engang bliver læst over Politik ved vort Universitet, da
upolitiske Sekretærer, Renteskrivere og Fuldmægtiger imod sin
bedste Villie kunne forblinde de Visestes Øjne i Kollegierne og
blive alle Ulykkers Kilde. Man vil maaske finde et Lærdoms-
aristokrati i disse Krav, men, seer man hen til Tid og For-
holde, faa vil man udentvivl tillige i disse finde en Undskyld-
ning for dette Aristokrati. Det kunde derimod de Mænd næppe,
som Klagen ramte. Og, naar man faa betænker, at Martfelt
naturligvis ikke var forsigtigere i Munden end i Pennen, at
han vovede at sige om Tydfkeren O eder, der 1769, til Trods
for Magthavernes Ugunst, flrev sin berømte Betænkning: „Hvor-
ledes Bondestanden kan bringes til Frihed og Ejendom," men
1772 afsattes som Stiftamtmand i Trondhjem og 1773 joges
som Landfoged til Oldenburg, at „ingen danst Stormand i
Regeringens Kollegier kjendte saa godt Danmark og Norge,
som Oeder kjendte dem, da han under det guldbergfle Mini-
sterium maatte forlade dem," — saa har man ikke vanskeligt
ved at fatte, at den fattige, flrivende Privatmand med Kan-
celliraads Karakter maatte være en hed Brand i Næsen paa
mange af vore Magthavere. Det gjor et underligt Indtryk at
hore den maskerede Martfelt (Philocosmus) 1771 sige: „Jeg
maatte forlade Kammeret, fordi jeg mer af Oprigtighed end af
andre Aarsager sagde saa rent ud mine Tanker om Kammer-