Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

40 benhavns Kjobmænd noksom havde indseet denne Sandhed; der er de 96 selvstændige Forslag til økonomiens og Handelens Ophjælpning; og der er meget mere. Men der er et Par It- tringer, som vi særlig flulle fremhæve, fordi de udentvivl fik en sørgelig Indflydelse paa hele Martfelts senere Skjæbne. Han kræver: indsigtsfulde Aander (som om de ikke allerede vare der) i de kgl. økonomi-, Kommerce- og Kammerkollegier, som nøje kjende de Lande, de skulle give Raad for, i Forhold til andre Staters Nærings- og Handelspolitik. Og han kræver, at Se- kretærer, Renteskrivere og kgl. Fuldmægtiger i Kontorerne, som ere Referendarer i de vigtigste Sager i Kollegierne, tages af Studerende, især saadanne, som ere kyndige i Politikken, naar der engang bliver læst over Politik ved vort Universitet, da upolitiske Sekretærer, Renteskrivere og Fuldmægtiger imod sin bedste Villie kunne forblinde de Visestes Øjne i Kollegierne og blive alle Ulykkers Kilde. Man vil maaske finde et Lærdoms- aristokrati i disse Krav, men, seer man hen til Tid og For- holde, faa vil man udentvivl tillige i disse finde en Undskyld- ning for dette Aristokrati. Det kunde derimod de Mænd næppe, som Klagen ramte. Og, naar man faa betænker, at Martfelt naturligvis ikke var forsigtigere i Munden end i Pennen, at han vovede at sige om Tydfkeren O eder, der 1769, til Trods for Magthavernes Ugunst, flrev sin berømte Betænkning: „Hvor- ledes Bondestanden kan bringes til Frihed og Ejendom," men 1772 afsattes som Stiftamtmand i Trondhjem og 1773 joges som Landfoged til Oldenburg, at „ingen danst Stormand i Regeringens Kollegier kjendte saa godt Danmark og Norge, som Oeder kjendte dem, da han under det guldbergfle Mini- sterium maatte forlade dem," — saa har man ikke vanskeligt ved at fatte, at den fattige, flrivende Privatmand med Kan- celliraads Karakter maatte være en hed Brand i Næsen paa mange af vore Magthavere. Det gjor et underligt Indtryk at hore den maskerede Martfelt (Philocosmus) 1771 sige: „Jeg maatte forlade Kammeret, fordi jeg mer af Oprigtighed end af andre Aarsager sagde saa rent ud mine Tanker om Kammer-