Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

50 hans Forfattervirksomhed efter 1774. — Og dog nej! — Det er desværre ikke den hele. Hans Kraft var brudt, men den flulde brydes end yder- ligere. Han blev sindssvag. — „Tvende mærkelige Sporgs- maal til Theologer og Gejstlige" (Kbhvn 1786) er formodentlig den forste synlige Virkning af hans Sindssygdom. Den gik dog ubemærket hen. Men d. 22de Juni 1787 skrev han til Kjøbenhavns Magistrat, at han paa den almægtige Guds over- ordentlige Befaling havde antaget Navnet Elias. Sin ulykke- lige Tilstand giver han os det folgende Aar (i „Spaadomme" osv.) saaledes: „Aar 5091, d. Ilte i den Maaned Nisan, skete en Rost til mig, som sagde: See, jeg haver feet mit Folks Elendighed paa mit Land Thule, men jeg finder ikke den Mand som du. — See, du stal være min Elias, som stal vandre for mig og lede mit Folk paa den rette Vej; og jeg blev stærk i Aanden og profeterede." I et af sine Breve til Boe (i). 29de Marts 1788) fortæller han selv, hvorledes han gik til Stats- minister Reventlow og sagde til ham: „For det flal befindes, at jeg ikke er den Person, hvorfor jeg haver udgivet mig, Gud Herrens Elias, for skal Hans hojgrevelige Excellence miste sit Hoved;" og at han nogle Dage senere havde gaaet i samme ZErinde til Biflop Balle. Det var altsaa et religiøst Banvid, der havde grebet ham, men det synes næsten, som okonomiste Tryk have været medvirkende, naar man læser folgende Stykke af et Brev til Suhm (12. Aug. 1789): „Jovrigt maa jeg bede om Tilladelse til at tilføje: at Vedkommende har i disse Dage tilsendt mig et Dokument til Underskrift, som Deres Hoj- velbaarenhed, ifølge Deres Bevaagenhed for mig, vil give sin rette Valor. Naar det bliver Dem indhændiget, beder jeg, at De vil tro, at jeg ikke har fundet Vej til Dem i denne Fald uden paa Jehovas Ordre, og at han vil sorge for Betalingen af det Udlæg, som gjores." — I denne sin Tilstand flrev han endnu folgende Smaaflrifter: „Udtog og Gjenpart af fire mærkelige Breve, allernyligst vexlede imellem Guldbrand Boe og C. Martfelt—Elias" (Kbhvn 1788); „Spaadomme, som vist