Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
kenland, Norditalien, Germanien og Gallien naaede Angel-
sachserne og Normannerne, eller det var den Krog, som endnu
er det vigtigste Dyrkningsredskab hos alle flavifle Folkeslag;*)
men paa det Tidspunkt, vi her begynde vor Fortælling om
Plovens Historie i Danmark, Midten af forrige Aarhundrede,
fandtes de begge her i Landet, og saaledes som de da fandtes
her, havde de utvivlsomt været gjennem flere Hundredaar, maafle
lige tilbage til det 12te og 13de Aarhundrede, thi ligesaalidt her
som i det øvrige Europa gjorde Agerbruget noget kjendeligt
Fremflridt gjennem hele Middelalderen, ja var for enkelte Lan-
des Vedkommende, som f. Ex. for Danmarks, maafle snarere i
Tilbage- end Fremgang.
Vi flulle da forst bestride den Plov og den Krog, der i
hin Tid skulde berede Jorden til at modtage Sæden.
Ploven var i hoj Grad raa og klodset; det var en meget
svær Hjulplov med lang tung Aas, der hvilede paa en For-
kærre, som dannedes af det saakaldte Rede, der bares af 2
Hjul. Kun Langjern og Skjær vare altid af Jern, og for at
spare paa Jernet til Skjceret bestod dette ofte kun af en tre-
kantet Ramme af Jern; Muldfjcelen var en lige Træmuldfjcrl,
der aldeles ikke kunde vende Furen, men i det højeste kun skyde
den af Langjern og Skjær tildels lssskaarne Jord noget ud
til Siden. Bryst og Lob var et selvgroet vinkelformet Stykke
Træ, og i skovlose Egne, hvor det var vanfleligt at faae et fligt
Stykke Trce, lagde man undertiden et Stykke af en gammel
Hjulflinne under Lobet, men ofte var der ej engang Raad
dertil, og istedetfor at beslaa disse Dele med Jern, bleve de
besatte med Sten. Med et Nav borede man nemlig Huller
paa den underste Side og paa Landsiden as Lobet, og sankede
nu smaa langagtige Sten, der omtrent kunde passe i disse
Huller, hvorindi de da bleve drevne; derved forhindredes en
’) Russernes Sacho, Esternes Stagute, Nordtydfllands Hacke, Preuser-
nes Zoch, samt det vigtigste Jorddyrkningsredflab, der særlig bruges i
Sachsen, Polen, Böhmen, Mähren og de flavifle osterrigste Lande, ere
kun forfkjellige Former af Krogen.