Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
56 kenland, Norditalien, Germanien og Gallien naaede Angel- sachserne og Normannerne, eller det var den Krog, som endnu er det vigtigste Dyrkningsredskab hos alle flavifle Folkeslag;*) men paa det Tidspunkt, vi her begynde vor Fortælling om Plovens Historie i Danmark, Midten af forrige Aarhundrede, fandtes de begge her i Landet, og saaledes som de da fandtes her, havde de utvivlsomt været gjennem flere Hundredaar, maafle lige tilbage til det 12te og 13de Aarhundrede, thi ligesaalidt her som i det øvrige Europa gjorde Agerbruget noget kjendeligt Fremflridt gjennem hele Middelalderen, ja var for enkelte Lan- des Vedkommende, som f. Ex. for Danmarks, maafle snarere i Tilbage- end Fremgang. Vi flulle da forst bestride den Plov og den Krog, der i hin Tid skulde berede Jorden til at modtage Sæden. Ploven var i hoj Grad raa og klodset; det var en meget svær Hjulplov med lang tung Aas, der hvilede paa en For- kærre, som dannedes af det saakaldte Rede, der bares af 2 Hjul. Kun Langjern og Skjær vare altid af Jern, og for at spare paa Jernet til Skjceret bestod dette ofte kun af en tre- kantet Ramme af Jern; Muldfjcelen var en lige Træmuldfjcrl, der aldeles ikke kunde vende Furen, men i det højeste kun skyde den af Langjern og Skjær tildels lssskaarne Jord noget ud til Siden. Bryst og Lob var et selvgroet vinkelformet Stykke Træ, og i skovlose Egne, hvor det var vanfleligt at faae et fligt Stykke Trce, lagde man undertiden et Stykke af en gammel Hjulflinne under Lobet, men ofte var der ej engang Raad dertil, og istedetfor at beslaa disse Dele med Jern, bleve de besatte med Sten. Med et Nav borede man nemlig Huller paa den underste Side og paa Landsiden as Lobet, og sankede nu smaa langagtige Sten, der omtrent kunde passe i disse Huller, hvorindi de da bleve drevne; derved forhindredes en ’) Russernes Sacho, Esternes Stagute, Nordtydfllands Hacke, Preuser- nes Zoch, samt det vigtigste Jorddyrkningsredflab, der særlig bruges i Sachsen, Polen, Böhmen, Mähren og de flavifle osterrigste Lande, ere kun forfkjellige Former af Krogen.