Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
for hurtig Opsliden af denne Plovdel, men naturligvis forsgedes Gnidningsmodstanden meget, og der fordredes altsaa megen Kraft. Man kunde i de Dage undertiden i Bonderstuerne under Loftet finde hængende en lille Pose med Vættelys, som paa Grund af deres gode kegledannede Form særlig egnede sig til at beslaa Plovene med; en saadan Pose med Vættelys be- tragtedes derfor som en særlig Skat, hvortil der stadig sam- ledes sammen, og som gik i Arv fra Fader til Alle Plovdelene stilledes udelukkende med Kiler undtagen den for- reste Del af Aasen, der hvilede paa Fodkærren, og som var besat med en Række Trcetappe paa sin overste Side, hvorom en Ring af Jern eller Reb paa Forkærren kunde gribe og derved trække Aasens forreste Ende mer eller mindre langt op paa Forkærren. Hjulene vare kun helt undtagelsesvis belagte med Jernringe. Ploven blev trukken af 4—6 eller undertiden 8 Heste eller Stude, spændte parvis foran hverandre. Foruden Plovstyreren behøvedes derfor i Reglen 2 Kuske, og da der i Reglen kun plojedes 5—6 Skpr. Land om Dagen, og Jorden kun blev gjennemrodet i en ringe Dybde uden at blive ordent- lig vendt eller bearbejdet, saa sees let, hvor overordentlig kost- bart og dog flet hin Tids Plojningsarbejde var. Ved Siden af Hjulploven brugtes, som sagt, ofte Kro- gen til enkelte Arbeider, især paa Øerne, navnlig paa Sjæl- land. Den var yderst simpel, og ofte svagt bygget; havde et stort bredt Skjcer, der sad skraat ned efter, og hvorved Jorden brækkedes op til Siderne uden at vendes, da den ingen Muld- fjæl havde; derimod havde den bagtil to skraat udstaaende Træknage, der tjente til end yderligere at styde Jorden tilside. Den gik i Reglen paa et Lob, en Afvigelse fra de fleste andre Landes Kroge, som den synes at have modtaget fra Hjulplo- ven for derved at faae en stadigere Gang. Den havde kun een Stjert, men paa denne var der en Krog, der pegede lige bag- ud, og som lettede under Styret. Den understottedes ikke af *) Jeg har truffet en gammel Bonde i Boeslum ved LEbeltoft, som endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede havde pløjet med saa- danne „med Sten beslaaede" Plove.