Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Hjul fortil, men Aasen var meget lang og gik frem mellem
Trækdyrene til en Tverstang, som ved Studene i Reglen blev
anbragt foran deres Horn, saa de trak med Panden, og som,
hvor det var Heste, der anvendtes, laa under Bugen af dem bag-
ved Forbenene og var fastgjort over Ryggen. Krogen stilledes
o: det store Skjær gaves en mere eller mindre jordsogende
Form ved at drive Kiler ind over eller under den bagerste
Ende nf Aasen, som gik igjenuem den uederste tykke Del af
Stjerten. Krogen brugtes især til Brakmarkens Behandling
og til at nedploje eller nedkroje Byg eller Mrter. Den bibe-
holdtes derfor mange Steder ester Svingplovens Indførelse og
afløstes egentlig forst helt, efter at den svenske Harve havde
vundet Indgang, saa at man endnu for 15—20 Aar kunde
see Krogen i Gang i Kjøbenhavns Omegn. Den norske Arl
og det svenfle Aarder, som der endnu bruges de fleste Steder
jevnsides med Ploven, er væsentlig det samme som vor gamle Krog.
Saaledes var den danske Landmands 2 vigtigste Redskaber,
indtil Landhusholdningssesiabet dannedes 1769, og Plovfor-
bedringerne herhjemme begyndte.
Allerede forinden havde det forbedrede Agerbrug i Eng-
land fordret bedre Plove end dem, det havde modtaget fra
Middelalderen, og ligesom det engelske Agerbrug i det Hele
taget hentede mange af dets Forbedringer fra Flandern, saa-
ledes ogsaa Grundformen til dets nye Plove.
Hos Flcemingerne havde Agerbruget nemlig gjennem Aar-
hundreder staaet paa et mærkværdig hojt Standpunkt, og hos
dem sinde vi derfor ogsaa lang Tid tilbage en forholdsvis for-
trinlig Plov. Den var en Mellemting mellem Hjul- og Sving-
ploven, idet den vel ikke havde Hjul foran, men derimod en
Skøjte eller Stylte, der ft otte be Forenden af Aasen; den havde
et stort bredt hvælvet Skjær, som gik hojt op paa Ploven og
fortsattes af en kort hvælvet Muldfjæl, saa at den ganske an-
derledes end nogen anden daværende Plov var i Stand til at
vende Furen. I Slutningen af det 17de eller Begyndelsen
af det 18de Aarhundrede kom denne Plovform til det nordlige