Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
58 Hjul fortil, men Aasen var meget lang og gik frem mellem Trækdyrene til en Tverstang, som ved Studene i Reglen blev anbragt foran deres Horn, saa de trak med Panden, og som, hvor det var Heste, der anvendtes, laa under Bugen af dem bag- ved Forbenene og var fastgjort over Ryggen. Krogen stilledes o: det store Skjær gaves en mere eller mindre jordsogende Form ved at drive Kiler ind over eller under den bagerste Ende nf Aasen, som gik igjenuem den uederste tykke Del af Stjerten. Krogen brugtes især til Brakmarkens Behandling og til at nedploje eller nedkroje Byg eller Mrter. Den bibe- holdtes derfor mange Steder ester Svingplovens Indførelse og afløstes egentlig forst helt, efter at den svenske Harve havde vundet Indgang, saa at man endnu for 15—20 Aar kunde see Krogen i Gang i Kjøbenhavns Omegn. Den norske Arl og det svenfle Aarder, som der endnu bruges de fleste Steder jevnsides med Ploven, er væsentlig det samme som vor gamle Krog. Saaledes var den danske Landmands 2 vigtigste Redskaber, indtil Landhusholdningssesiabet dannedes 1769, og Plovfor- bedringerne herhjemme begyndte. Allerede forinden havde det forbedrede Agerbrug i Eng- land fordret bedre Plove end dem, det havde modtaget fra Middelalderen, og ligesom det engelske Agerbrug i det Hele taget hentede mange af dets Forbedringer fra Flandern, saa- ledes ogsaa Grundformen til dets nye Plove. Hos Flcemingerne havde Agerbruget nemlig gjennem Aar- hundreder staaet paa et mærkværdig hojt Standpunkt, og hos dem sinde vi derfor ogsaa lang Tid tilbage en forholdsvis for- trinlig Plov. Den var en Mellemting mellem Hjul- og Sving- ploven, idet den vel ikke havde Hjul foran, men derimod en Skøjte eller Stylte, der ft otte be Forenden af Aasen; den havde et stort bredt hvælvet Skjær, som gik hojt op paa Ploven og fortsattes af en kort hvælvet Muldfjæl, saa at den ganske an- derledes end nogen anden daværende Plov var i Stand til at vende Furen. I Slutningen af det 17de eller Begyndelsen af det 18de Aarhundrede kom denne Plovform til det nordlige