Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
61 ansøgte om og erholdt af Landhusholdningsselskabet et Ex- emplar af den i Oktober 1771, den fsrste Plov, som Selstabet forcerede bort. Imidlertid fik Ploven ogsaa ivrige Talsmænd omkring i Egnene as Sjælland og paa Bornholm, hvorhen den allerede det forste Aar synes at være bragt, og der begyndte fra mange Sider at indkomme baade Andragender om at er- holde et Sæt tillaans og Betænkninger over dens Fortriulighed. I hvert af de folgende Aar, som det synes indtil 1775, forskrev Selskabet flere og flere falkenstenste Plove samt svede Plov- karle, og mange saavel ftørre som mindre Gaarde forsynedes dermed, dels for et kortere Tidsrum dels til Stadighed. Men desuden begyndte man nu herhjemme at forfærdige disse Plove, og saaledes havde Pastor Lohmeyer i Veggerlose allerede indtil Begyndelsen af Aaret 1774 ladet forfærdige 6 Sæt af disse Plove. Vel var det endnu kun undtagelsesvis man saae Sving- ploven komme i Gang, men Interessen for Plovforbedringer i det Hele taget var dog vakt, ben gamle Hjulplovs Enevælde var rokket, og man begyndte at give enkelte af dens Dele en ny og bedre Form. Der blev saaledes lagt mere Vægt paa at Langjernet, Skjceret og Muldfjælen bedre samvirkede end tidligere. De Trædele af Ploven, som vare mest udsatte for Slid, bleve belagte med tyndt Jern af gamle Leer, Skjæreknive eller lignende, for at Ploven kunde gaa lettere i Jorden. Der blev anvendt ftørre Omhu ved Valget af Behandlingen af Træet, hvortil Fleischers Prisskrift af 1779 indeholder en interessant Vejledning. Blandt dem, der særlig udmærkede sig ved at for- bedre de gamle Hjulplove, maa nævnes Smeden Steffen Poulsen i Mmdrup, Græstrup Sogn, Mattrups Gods; det synes navnlig at være Forredet til Ploven, som han forbe- drede; hans Plove nævnes oftere som særlig gode og lette, saa de kunde trækkes af 2 Heste, og fra 1782—97 forfærdigede han over 200 Plove af denne Slags. I det Hele taget synes Hjulplovene i flere Egne af Jylland gjennemgaaende at have været lettere end dem, der brugtes her paa Derne.