Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

62 Dog var det navnlig med Forbedringer af Svingploven, at man syslede. En stor Mængde Forslag i saa Henseende fremkom, og ikke blot undersøgte og provede Selskabet disse, men det foreskrev ogsaa nye Plovformer fra Udlandet. Saa- ledes forskrcves Smalls Plov fra England, 2 nye Plovformer fra Elverum, en Dobbeltplov fra England o. fl. Paa flere as Datidens Svingplove seer man ogsaa Styret blive forandret fra nt være Stjerte til 2 Opstandere, den ene foran den anden, og forbindes med et horizontalt liggende Tværtræ eller Haandtag, saaledes som det endnu dengang brugtes i Oplandene, og som vi ovenfor have nævnet som et Slægtstabspunkt med den per- siske Plov. I Landbohojskolens historifle Redstabssamling findes flere Plove fra den Tid med et saadant Styr. Det nordøstlige Sjælland var den Egn af Landet, hvor Sving- ploven forst vandt en mere almindelig Udbredelse; dette skyldes et Par samvirkende Omstændigheder, som vi nærmere skulle omtale. I Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede bleve Gaarde i Helsingoregnen drevne af Engelsmænd; de søgte at indføre engelsk Drift og indforflrev derfor blandt andet ogsaa nyere engelske Redskaber. Ved at indkalde engelske Tjenestefolk sikkrede de sig en rigtig Benyttelse af de nye og for Egnens Beboere ukjendte Redskaber; men tillige blev derved de nye Red- skabers Fortrin end tydeligere for de omboende Landmænd, de fik mere Tillid til dem og vare derfor tilbøjeligere til at ombytte deres gamle med dem. En as de forste og maafle den forste Engels- mand, der indforte den engelske Plov der i Egnen, var en Grosserer Belfour i Helsingør, der 1799 eller 1800 havde kjobt en Gaard paa Langstrnp Mark, l3/4 Mil fra Helsingør. De af ham indforflrevne Plove vare imidlertid meget tunge, hvorimod en anden Engelsmand, der nogle faa Aar senere kjobte en Gaard i Tonett, l1/* Mil fra Helsingør, og som selv baade var Smed og Hjulmand, lavede en Svingplov efter engelst Monster, der var en Del lettere, bedre passede for Egnens JordbUndsforhold og Hestekraft og derfor var den forste, der vandt nogen ftørre Udbredelse blandt Bønderne i denne Egn.