Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
64 under Navn as Wilsons eller den stoiske Svingplov, navnlig dog kun paa storre Gaarde, da den var temmelig svær; men ben Hjulplov, som han ogsaa begyndte at lave efter en med- bragt Model, var endnu sværere, og blev derfor næsten ikke brugt. Grunden var altsaa lagt, men hans Redskaber vare som sagt for tunge for vore danske Forhold, og den Udbredelse, de fandt, skyldes særlig hans store Evner til at fremskynde Landmændene til at forsøge det Nye, han indførte. Da han derfor drog bort til Norge, hvor han etablerede sig, og den under hans Vejledning uddannede HaandværkerLars Andersen, der vel var dygtig i sit Fag, men som savnede Wilsons Evne til at paavirke Landmændene, blev Bestyrer af Fabrikken, saa gik det tilbage Aar for Aar, og da nu hertil kom Krigen med de trykkende Konjunkturer, saa var det kun meget lidt, der af- sattes i disse Aar indtil henimod 1820. Et halvt Aarhundrede var nu forløben, siden Svingploven havde holdt sin Indtrædelse paa den danske Jordbund. Den var nu kjendt i alle Egne af Landet, men det var dog meget langt fra, at den kunde siges at være trængt ind overalt; de allerfleste holdt sig endnu til Hjulploven, og for hver 10 af af disse, der vare i Gang, traf man næppe een Svingplov. Grundene hertil vare forst og fremmest, at Folk vare uvante med at stille og bruge dette Redskab, dernæst at de indførte eller her konstruerede Svingplove vare meget tunge, og at Størsteparten nf dem brugtes med Træmuldfjæl, som, selv om den var tildannet hvælvet, snart fyldtes med Jord og gjorde Ploven endnu tungere. Cfterat der i de forste 15—20 Aar af dette Aarhundrede ligesom havde været en Stilstand i Udbredelsen af Svingploven, nærmer man sig endelig den Tid, da den sidste afgjorende Kamp med Hjulploven skulde finde Sted. Vi skulle da forst see med hvilke nyere Plove det var, at denne Kamp blev ført, og dernæst omtale de særlige Hjælpemidler, Præmieplojninger og Uddelingen af Svingplove, der saa væsentlig bidroge til at denne Kamp saa hurtig bragtes til Ende; vel varede den