Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

77 holde sig, for at indfange dem til Soldater; det er jo under- tiden endogsaa for ligefrem at bortsælge dem til fremmede Fyrster som Lejetropper, at man udskriver dem. Men Hoved- sagen er dog, at Godsejerne ved denne Indretning have et Middel til fuldstændig at beherske Bondestanden. De kunne tvinge dem til at tage Gaard paa de af dem foreskrevne Vil- kaar; man har, som overalt i de Lande og til de Tider, hvori Ufriheden har været størst, indfort det lange Fæste, her Livs- fæstet, forst for Mandens og senere tillige for den ugifte Enkes. Livstid, men det er væsentlig kun et Middel til at holde Bon- den ved Jorden og ved Hoveriarbejdet. Som Monrad engang har sagt „Nu holder Bonden paa Jorden, dengang holdt Jor- den paa Bonden" —; og selv om det er sandsynligt, at det ikke var tilladt at forhoje den aarlige Afgift eller Landgildet, har dette dog ingen Betydning, dels, fordi Landgildet — Ussel som Tilstanden er — kun giver Anledning til Nedsættelse, ikke til Forhøjelse, dels fordi de to andre Asgiftsformer, Jnd- fæstningen og Hoveriet, ikke have nogen fast Størrelse. Den personlige Afhængighed medfører det ubestemte Hoveri — Bon- den tvinges til at tage Gaard paa hvilkensomhelst Betingelse —; men dette er atter den værste af al Afhængighed, at Bonden er pligtig til at gjore, hvad Arbejde der er Brug for. Ved Siden af Herremanden staaer ofte Staten ikke blot med Skatter, men ogsaa med LEgter og Vejarbejde; blandt Andet paa- begyndes de store sjcellandfle Kongeveje i denne Tid og lægge undertiden Beflag paa Bondens halve Arbejdskraft. Resultatet er altfor ofte her som i andre Lande, at Herremanden og Staten dele Bondens Arbejdskraft uden anden Grændse end den yderste, hvad der kan faaes, og man staaer da ved Træl- dommens sædvanlige Slutning: „Hellere sove sig arm, end slide sig arm." Dette gjælder næsten hele Almuen. Thi som be- kjendt er næsten al Bondejord forlængst gaaet over til Fæste; det har paa forskjellig Maade været en Folge af Tidernes Ugunst, hvor Afhængighed var Regel, og hvor Jorden altfor ofte ingen synderlig Værdi havde for Ejermandene, og det har