Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
vel navnlig været Resultatet af den mærkelige almindelige
Sammenblanding af Kronens offenlige Ret over Gaardene med
Godsejernes private Ret. Og selv de faa Gaarde, der ere
vedblevne at være Selvejendom, ere ikke anderledes frie end at
ogsaa de svare baade Jndscestning eller Husbondhold, Landgilde
og Hoveri; Afhængigheden er i den Grad Dagens Orden, at
den fulde Selvejendoms Begreb næsten ikke mere existerer i
Danmark.
For at have et klart Billede af Tilstanden maa man
gjenkalde sig de bekjendte Træk: Almuens hele retslose Tilstand,
Herregaardspolitiet samt Godsejernes Birke- og Skifteret, alle
de enkelte Ulemper ved Hoveriet og ved Tiendeydelsen i Kjærven
samt endelig hele Jordfællesskabet. Hoveriet hindrer Bonden
i hans Drift, det spilder Tid og Kraft paa de lange Veje, og
det er navnlig, især hvor Behandlingen er mildest, en
uhyre Skole i Dovenflab for hele Befolkningen, der arbejder
uden at have Interesse for sit Arbejde; det er om muligt endnu
uheldigere for Herremandene end for Bønderne: de spare Drifts-
kapital ved selv at kunne nojes med mindre Heste- og Men-
neskekraft, men faae kostbart og usselt Arbejde istedet og for-
hindres i mangehaande Fremskridt. Kvægtienden er forvandlet
til en Pengeafgift; men Tiendeydelsen af Kornet i Kjærven
noder endnu Bønderne til at hoste paa engang uden Hensyn til
den forskjellige Modenhed og tvinger dem ofte til ved Mejning
eller Jndkjorsel at vente paa Tiendetællerens Lejlighed; de spilde
Tid i den travle Host med at kjore Kornet til Herregaardene,.
og det Tab, de lide ved at miste Straaet til Foder og Gjod-
ning, opvejes ikke af den Fordel, Herregaardene have ved denne
Sammenhobning; endelig forhindrer Afgiften som en Adelse af
hele Groden mangfoldige Forbedringer, der i og for sig vilde
betale sig, men som ikke kunne taale denne Skat, der jo tages
ikke blot as Nettoudbyttet, men tillige af den Del af Udbyttet,
der kun erstatter Omkostningerne. Og endelig er Fællesstabet
Formen for største Delen af Jordens Drift. Herregaardene
have i Reglen deres Jorder mere for sig; det er tildels