Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
78 vel navnlig været Resultatet af den mærkelige almindelige Sammenblanding af Kronens offenlige Ret over Gaardene med Godsejernes private Ret. Og selv de faa Gaarde, der ere vedblevne at være Selvejendom, ere ikke anderledes frie end at ogsaa de svare baade Jndscestning eller Husbondhold, Landgilde og Hoveri; Afhængigheden er i den Grad Dagens Orden, at den fulde Selvejendoms Begreb næsten ikke mere existerer i Danmark. For at have et klart Billede af Tilstanden maa man gjenkalde sig de bekjendte Træk: Almuens hele retslose Tilstand, Herregaardspolitiet samt Godsejernes Birke- og Skifteret, alle de enkelte Ulemper ved Hoveriet og ved Tiendeydelsen i Kjærven samt endelig hele Jordfællesskabet. Hoveriet hindrer Bonden i hans Drift, det spilder Tid og Kraft paa de lange Veje, og det er navnlig, især hvor Behandlingen er mildest, en uhyre Skole i Dovenflab for hele Befolkningen, der arbejder uden at have Interesse for sit Arbejde; det er om muligt endnu uheldigere for Herremandene end for Bønderne: de spare Drifts- kapital ved selv at kunne nojes med mindre Heste- og Men- neskekraft, men faae kostbart og usselt Arbejde istedet og for- hindres i mangehaande Fremskridt. Kvægtienden er forvandlet til en Pengeafgift; men Tiendeydelsen af Kornet i Kjærven noder endnu Bønderne til at hoste paa engang uden Hensyn til den forskjellige Modenhed og tvinger dem ofte til ved Mejning eller Jndkjorsel at vente paa Tiendetællerens Lejlighed; de spilde Tid i den travle Host med at kjore Kornet til Herregaardene,. og det Tab, de lide ved at miste Straaet til Foder og Gjod- ning, opvejes ikke af den Fordel, Herregaardene have ved denne Sammenhobning; endelig forhindrer Afgiften som en Adelse af hele Groden mangfoldige Forbedringer, der i og for sig vilde betale sig, men som ikke kunne taale denne Skat, der jo tages ikke blot as Nettoudbyttet, men tillige af den Del af Udbyttet, der kun erstatter Omkostningerne. Og endelig er Fællesstabet Formen for største Delen af Jordens Drift. Herregaardene have i Reglen deres Jorder mere for sig; det er tildels