Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

79 derved, de og deres Ejere i sin Tid have hævet sig; men de have endnu i Almindelighed deres Skove, ikke sjælden tillige deres Græsning, ja ofte endogsaa enkelte Agermarker i Fælles- flab med Bønderne. Husmandene have flet ingen Jord, kun lidt Græs til en Ko og et Par Faar; men hvad værre er, de have ofte heller ikke noget Arbejde, fordi kun Lidet gjores, og ere hyppig en stor Del af Aaret henviste til at leve af Tiggeri. Bondejorden ligger paa forsvindende Undtagelser nær alt i Fællesflab. Jorden er delt i Overdrev eller Enge til uafbrudt fælles Græsning og i Agermarken, hvor hver Mand har sin Jord paa mange, 20—30, ja indtil 80 forfljellige Steder — hver havde jo faaet et Stykke af hver Plet Jord, der var for- skjellig i Bestaffenhed, eller som var optaget til Dyrkning paa forfljellig Tid —; ofte ere Stykkerne tilmed uhyre lange, smalle Agre, og de yderste Dele ligge i lang, undertiden i Miles Afstand fra de i Byerne samlede Gaarde. Det er ikke blot de enkelte Byers Gaarde indbyrdes, men det er tillige selve de forfljellige Byer, hvis Overdrev og Fælleder ligge i Fælles- flab med hinanden, ja som endogsaa have Parter i samme Jnd- marker. Der er i det Hele den utroligste Sammenblanding mellem de forstjellige Agerbrug, de forfljellige Rettigheder og de forfljellige Ejendomme. Hvem anerkjender nu ikke hele dette Fællesstabs mangehaande Ulæmper? Fremflridt for den En- kelte — og næsten ethvert frivilligt Fremflridt maa jo begyndes af Enkelte — blive i Almindelighed fuldkommen umulige; han maa folge den almindelige gamle Driftsmaade, han kan ikke benytte, ja som oftest ikke engang selvstændig behandle sin Brak- mark — den fælles hvilende Mark benyttes jo til Græsning af Byens Kreaturer i broget Forening: flet ringede Svin, Gjccs, Faar o. s. v. —; han maa hoste, naar de Andre hoste, uden Hensyn til, om han mulig ellers efter sin Jords Be- skaffenhed vilde havt mere Fordel af at saae senere, eller om hans Sæd selv uden dette alene paa Grund af Loddens Be- liggenhed eller Beskaffenhed er modnet sildigere — naar de Andre have hostet, bliver jo Wvret opgivet —, og selv om han