Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
Da Tidsalderens Fejl og Brost endelig ere paa Højde-
punktet, kommer den naturlige Reaktion. Det gaaer hos os,
som i andre Lande, og det med Agerbruget, som paa de
fleste andre Omraader. Den enevældige Tid er med Ludvig
den 15de og Madame de Pompadour endelig kommet saavidt i
Egenkjcerlighed, Fordærvelse og okonomist ødelæggelse, at den
frie Tænkning og dens Reformer bryde frem. Allerede selve det
Gamle og Fordærvede soger at finde sin Fornyelse ved at vende
sig mod det Naturlige. Det gaaer som i Romerrigets Tid, da
man begyndte at sværme for Hyrdedigte, og da Forfatterne gave
sig til at strive om „re rustica" eller om Landboforholdene.
Den merkantile Retning med sin overdrevne Yndest af Industri
og Handel var en naturlig Reaktion mod det middelalderlige
Landaristokrati. Nu vænnede man sig atter af Smag fra det For-
finede til det Naturlige og af Forstand fra den fladelige Be-
gunstigelse af Industri og Handel til det forsomte Agerbrug.
Det er i 1756, at Ludvig den 15des Livlæge Quesnay skriver
sin sorste Artikel i Diderots og d'Alemberts Encyklopædi og
dermed grunder den under Navn som af „Monomister" eller
„Fysiokrater" berømte økonomiske Skole, som flulde begynde den
egentlige økonomiske Videnflab, som flulde udrette Saameget for
Ökonomist Frihed, og som i den Grad fremhævede Agerbruget,
at ben endogsaa i det og de dermed beflægtede Erhverv saae den
eneste Frembringelse af sand Rigdom. Det er paa samme Tid,
at Pontoppidan og A. G. Moltke hos os have udvirket Frihed
tit at skrive om økonomiske Forhold, og at der da i vort Fæ-
dreland begyndte at fremstaa en omfattende okonomist Forhand-
ling, vi hverken før eller siden have sect Mage til. Rundt om
i Landene oprettede man, tildels under Fyrsternes Beskyttelse,
Agerdyrkningsselflaber; man gjor det i England 1753, i Frankrig
1761 og hos os 1769. Det er i Begyndelsen fra de Ledendes
Side især den tekniste Side, selve Agerbruget, man lægger
Vægten paa. Det er hos os, foruden en bedre Drift, forst og
fremmest Fællesflabet man soger at indskrænke eller ophæve;
det er herfor, man oprettede en Landvæsenskommission i 1757,