Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
ikke sjelden at være Husmcend fremfor at tage Gaard til
Fæste, og Fæstere frabad sig atter undertiden den Gave uden
Vederlag at blive Gaardejere.
Ikke faa af Datidens Tilstande vil man mulig danne sig
den fuldstændigste Forestilling om ved at see paa de Forhold,
man undertiden den Dag i Dag finder i vort Naboland Sverig.
Danmarks Agerbrug kom flere Menneskealdere efter Englands,
men Sverig er atter i flere Henseender Menneskealdere efter os.
De have en fri Lovgivning og intet Agerfællesflab, men i andre
Retninger er der ofte stor Lighed: den odsle Anvendelse af
Arbejdskraft under Hoveriet, Exempler paa uforsigtig Forøgelse
af Agerjorden paa Græsningens Bekostning, de smaa Vogne,
de smaa, men udholdende Udgangsog, ødelæggelse af Trævccxten
ved overdreven Græsning, fremfor Alt vel hele Tilstanden,
naar Uaar træde ind, Mangel af Sædekorn, Sulteføde af
Kreaturer, Dødelighed o. m. A., Alt Folge as den hele lave
Udvikling.'
Det er vistnok altid Tilfældet, at Tilstandens Slethed
stærkest træder frem ved de Kriser, den fører med sig, fordi den
mangler Modstandskraft: Rækker af Misvcextaar, der kun kunne
forklares ved den slette Jordbehandling og ved Jordens Ud-
pining, derpaa Sygdomme og Dødelighed baade af Kreaturer
og Mennesker. Det forsømte Agerbrug kan tidt direkte for-
klare den stadige Sygelighed — som naar f. Ex. forrige Aar-
hundredes uafgravede Lolland var saa berygtet for sin Feber,
at Folk, der flulde rejse derned, toge Affled med deres Venner
næsten som senere Folk, der flulle til Guinea —; men det er
dog navnlig klart, at den dermed folgende stadige Fattigdom,
saavelsom den as og til indtrædende fuldstændige Mangel nod-
vendigvis maa forøge Dødeligheden og i bet' Hele formindske
Befolkningen. Datidens Forfattere, som i saa hoj Grad be-
skjæftigede sig med Befolkningsforholdene, have ikke Ret i de
Slutninger, de komme til, men have god Grund til at ængstes
ved at betragte Befolkningens stillestaaende eller undertiden
endog aftagende Tal.