Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
86 ikke sjelden at være Husmcend fremfor at tage Gaard til Fæste, og Fæstere frabad sig atter undertiden den Gave uden Vederlag at blive Gaardejere. Ikke faa af Datidens Tilstande vil man mulig danne sig den fuldstændigste Forestilling om ved at see paa de Forhold, man undertiden den Dag i Dag finder i vort Naboland Sverig. Danmarks Agerbrug kom flere Menneskealdere efter Englands, men Sverig er atter i flere Henseender Menneskealdere efter os. De have en fri Lovgivning og intet Agerfællesflab, men i andre Retninger er der ofte stor Lighed: den odsle Anvendelse af Arbejdskraft under Hoveriet, Exempler paa uforsigtig Forøgelse af Agerjorden paa Græsningens Bekostning, de smaa Vogne, de smaa, men udholdende Udgangsog, ødelæggelse af Trævccxten ved overdreven Græsning, fremfor Alt vel hele Tilstanden, naar Uaar træde ind, Mangel af Sædekorn, Sulteføde af Kreaturer, Dødelighed o. m. A., Alt Folge as den hele lave Udvikling.' Det er vistnok altid Tilfældet, at Tilstandens Slethed stærkest træder frem ved de Kriser, den fører med sig, fordi den mangler Modstandskraft: Rækker af Misvcextaar, der kun kunne forklares ved den slette Jordbehandling og ved Jordens Ud- pining, derpaa Sygdomme og Dødelighed baade af Kreaturer og Mennesker. Det forsømte Agerbrug kan tidt direkte for- klare den stadige Sygelighed — som naar f. Ex. forrige Aar- hundredes uafgravede Lolland var saa berygtet for sin Feber, at Folk, der flulde rejse derned, toge Affled med deres Venner næsten som senere Folk, der flulle til Guinea —; men det er dog navnlig klart, at den dermed folgende stadige Fattigdom, saavelsom den as og til indtrædende fuldstændige Mangel nod- vendigvis maa forøge Dødeligheden og i bet' Hele formindske Befolkningen. Datidens Forfattere, som i saa hoj Grad be- skjæftigede sig med Befolkningsforholdene, have ikke Ret i de Slutninger, de komme til, men have god Grund til at ængstes ved at betragte Befolkningens stillestaaende eller undertiden endog aftagende Tal.