Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

85 mærkede sig allerede da ved forholdsvis at anvende Meget saa- vel paa at leve godt og magelig, som paa Udgifter til For- fængelighed eller „social Luxus". Af Klæder, Bohave, Bolig og i meget Andet brugte Almuen dog mange Gange mindre end nu. Det er noget længere tilbage, at det berettes om et Helt Herred, at kun to Gaardmcend i hele- Herredet ejede Stovter. De velhavende mere Klasser stode navnlig til- bage i al sand Komfort. Karakteristifl er hele Brugen af det billige Træ til mangfoldige Ting, hvor man senere benytter Jern eller andet bedre Materiale, til Bygningerne, til Husgeraad, kun uendelig lidt Jernbeslag paa Vognene, paa Plovene o. s. fr. Bøndernes Beboelser ere for største Delen af Ler, som aarlig regner ned for atter at Elines op og saa ofte igjen at falde ned, saasnart Vinteren begynder. Selv paa Brændsel har man ofte i den Grad Mangel, at Almuen i mange Egne paa Øerne maatte brænde Halm istedetfor Træ, ligesom Kjobenhavn ogsaa efter Pontoppidans Angivelse med den halve Menneske- mængde behøvede endogsaa ftørre Tilforsel as udenlandsk Brænde end nuomstunder. Skovene indtog endnu dengang et flere Gange ftørre Areal end nu, men den odelæggende Græsning af for- sultne Kreaturer til enhver Tid af Aaret odelagde næsten al Tilvæxt. Vejene vare i mange Egne aldeles ufremkommelige en stor Del af Aaret, og den gode Kongevej i Nordsjælland var en Tid lang spærret for Publikum. Af Undervisning modtog Almuen næsten ingen, og en stor Del af de Embedsmand om- kring i Landet, der flulde have baaret Dannelsen og hele Ud- viklingen oppe, stod vel altid paa et meget højere socialt Trin overfor den øvrige Befolkning end vore nuværende Embeds- mand, men stode ofte yderlig lavt i Moral og Intelligens. Den største sociale Forfkjel mellem da og nu var ganske vist den, at Gaardmandsstanden dengang horte sammen med Husmandene og andre Arbejdere. Disse vare flettere stillede end nu, fordi deres Lem var lavere, og navnlig fordi de hypigere maatte være uden Fortjeneste. Men Bonden stod dog i de fleste Egne væsenlig paa ganske samme Trin. Folk foretrak jo