Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

84 gaardejere og Kjobstadborgere at staldfede Stude og ved atter at forbyde andet Kvægs Udførsel. Nøjagtige Angivelser af Frembringelser og Udforsel har man selvfølgelig ikke fra hin Tid; men man har forskjellige Overflag og Beregninger, blandt hvilke navnlig maa fremhæves et af den bekjendte Pontoppidan i hans „økonomiske Balance". Pontoppidan anslaaer den sam- lede Avl i Kongeriget og Slesvig til 8^2 Mill. Td.; men hans hele Beregning er vistnok, som afdøde Prof. Holst har udviklet, i flere Retninger altfor hoj; den samlede Host for Kongeriget alene kan i Gjennemsnit vel næppe anslaaes hojere end til 5V2 Mill. Tdr. Udforslen fra Kongeriget og Slesvig regner han af Kornvarer til mellem 5 og 600,000 Tdr., omtrent lige meget af Vintersæd, Byg og Havre, til en Værdi as ialt over 1 Mill, i vore Penge og en idetmindste ligesaa stor Værdi af solgte Heste og Stude; Studenes Værdi heraf var de3/s, og i Antal var der 4000 Heste og 32,000 Stude. Studene anstog han til en Middelpris af 23 Rdl., de ftørre Kavalleriheste, der udførtes fra det nordlige Jylland og fra Haderslev-Koldingegnen, til en Middelpris af henved 100 Rdl. i vore Penge og det ftørre Antal mindre Heste fra andre Dele af Jylland og Fyen til c. 50 Rdl. Ogsaa i disse Overflag er der dog sikkert adflillig Overdrivelse. Efter Toldlisterne udfortes der 1763—71 fra Kongeriget, foruden godt 50,000 Tdr. Malt og en ligesaa stor Mængde ZErter og Boghvede, kun lidt over 300,000 Tdr. Korn, hvoraf omtrent Halvdelen Byg og knap 3000 Tdr. Hvede. Hesteholdet var meget ftørre end nu, men Kvægstanden udgjorde efter en Tælling af 1774 kun omtrent */« Mill. Stkr. eller under Halvdelen af det nuværende Tal, og Udbyttet var na- turligvis endnu mindre. Ogsaa for Agerbrugets Skyld vilde det have været af In- teresse, naar man kunde danne sig et Billede af den hele Til- stand, hvvri Befolkningen da levede. Leveiuaaden hos vor Almue var allerede da fuldkommen saa god som hos de fleste andre af Da- tidens Arbejdere; den spiste Flæfl og Kjod, drak nogenlunde Dl og havde gode blode Senge. De bedre stillede Klasser ud-