Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

89 hvbr Bønderne selv kjsbte deres Gaarde; medens man i Her- tugdømmerne snart gjorde det til Regel at udparcelere God- serne, blev det imidlertid i Kongeriget, hvor Tilstanden var mere tilbage, det Sædvanlige, at man solgte i samlede Godser, og Bøndernes Tilstand blev da ofte endogsaa værre end før ved forøget Hoveri og andet strængere Regimente, stjondt dette i nogle Tilfælde ganfle vist med Held netop sporede dem til ftørre An- strængelse. Man gik ikke til nogensomhelst tvingende Bestem- melser for de Private, men indskrænkede sig til i Aaret 1769 uden Resultat, at opfordre til at indfri Ejeildom og til at love de saa- kaldte komplette Scedegaarde, at de maatte beholde den Skattefrihed, der var betinget af Bondergodsets Bevarelse, selv om de solgte til Arvefæste, mi ar de vedblev at indestaa for Bøndernes Skatter. Efterat den Struenseeske voldsomme Reformperiode hurtig havde füaet Ende, og dens Lovbud om Bondestandeu, om Hoveriet, som saameget Andet atter var taget tilbage, staaer Landbolovgiv- ningen endelig i hele den Guldbergske Tid næsten atter ganske stille. Kun paa Fællesskabets Ophævelse arbejder navnlig kun I. G. Moltke kraftig videre; man giver hver enkelt Lodsejer Ret til at kræve, at hele Byen skal bekoste Udskiftningen, og man lover Bygningshjælp til den kostbare Udflytning. Det er da forst i Tidsrummet fra 1784 til ind i dette Aarhundrede, un- der Kronpriuds Frederiks Regimente, at den egentlige Landbo- reform foreg aner. Man begynder med forsøgsvis paa Statens Godser i Frederiksborg og Kronborg Aruter paa en fortrinlig Maade at reformere Landboforholdene for saa at ende med Arvefæste; man fortsætter dette paa de andre Ejendomme, der ere komne i Kongens Besiddelse, Baadesgaard paa Lolland, Petersgaard og tildels paa Falster; kun paa Jægerspris og i Odsherred vilde Bonderne ikke have Arvefæste. Allerede 1786 ganer man ved den store Landbokommissions Nedsættelse over til den almindelige Lovgivning. Man ordner paa en gjennem- gribende Maade det hele Retsforhold mellem Fæster og Godsejer, og man ophæver navnlig ved Stavnsbaandet hele den personlige Afhængighed. Hoveriet gjores bestemt og maa aldrig forhøjes^