Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling

Forfatter: Povl Drachmann

År: 1917

Sted: København

Sider: 117

UDK: 061.5(489) Nie, 061.5 (489) Nie

DOI: 10.48563/dtu-0000253

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
Nielsen i Værkstedsdragt. Arbejder for Burmeister & Wain, bl. a. i Anledning af Bygningen af den russiske Kejseryacht »Standard« i 1895. Senere optoges en ny Masse- fabrikation, nemlig Fremstillingen af Vakuum-Koblinger til Statsbanerne. Saadanne Massefabrikationer var lige velsete af Firmaet og af dets Ar- bejdere. Paa Akkorder tjente Drejerne gennemsnitlig 60 å 65 Øre i Timen, hvad der var ganske godt for den Tid. En af Drej erne, der dengang endnu stod udenfor Fagforeningen, drev det endog til at tjene 90 Øre i Timen. Saa »mo- derne« var dog Arbejdsforholdene alle- rede bleven, at slige Kraftpræstationer ingenlunde var velsete af de øvrige Ar- bejdere, hvis Følelser gav sig Udtryk bl. a. ved at hæfte Øgenavnet »Jernæderen« paa Rekordindehaveren. Ialt beskæftige- de Fabriken i 1890’erne ca. 80 Arbejdere foruden Lærlinge. Det egentlige Salgsarbejde var for det meste blevet varetaget af Winther, der hyppigt foretog Rejser for Firmaet, men ogsaa Nielsen selv rejste nu og da, dog kun i Danmark, og ogsaa han var dygtig til i en snever Vending at besøge Kunder og skaffe Arbejde, da han som Værkstedslederen var stærkt interesseret i at undgaa »døde Tider« — der skulde nødig afskediges af den velindarbejdede Arbejderstab. Ved Siden af Winther, der stadig stod for Korrespondancen og Bogholderiet, var fra 1882 til 1894 Winthers Nevø, nuværende Grosserer Alf Wattne, ansat ved Bogholderiet; han afløstes af Fabrikens nuværende Hovedbog- holder C. Thomsen. De administrative Forhold var til Trods for Firmaets gode Udvikling beskedne og Kontorarbejdet foregik under Former, der næppe vilde gøre sig i et moderne storindustrielt Foretagende. Til Ekspeditionen, som Kon- toret besørgede, hørte ogsaa, at en af Kontoristerne, naar der kom Bud fra en Kunde efter Staal eller Smaaværktøj, selv gik over paa Lageret eller i Fabriken og søgte de paagældende Sager frem, vejede dem af, og 24