Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling

F. H. J. Rambusch. i Værktøjsmaskinindustrien, der betegnedes ved Hurtigdrejestaalets Frem- komst*), og i de Aar, hvor han til sin Død i 1906 stadig sad i Selskabets Bestyrelse, havde han rig Lejlighed til videre at følge denne Udvikling. Vaagen overfor alt nyt som altid havde han været den første, der her i Danmark forsøgsvis indførte Hurtigdrejestaalet, og da han saa, hvorledes dette nye Materiale saa at sige sprængte de bestaaende Forhold og stillede nye og større Krav baade til Transmissioner og Maskiner, opfattede han med en ene- staaende Fremsynethed alle de omvæl- tende Konsekvenser, selv om han var for gammel til selv at gaa med ind i de nye Problemers Løsning. Ogsaa Tilrette- lægningen af en rationel Seriefabrikation, som han oplevede inden sin Død, betød Opfyldelsen af Maal og Tanker, han selv havde tumlet med og higet efter. Den Mand, der nu i stadig større Udstrækning maatte overtage de to tid- ligere Direktørers Pligter, nemlig Kap- tajn Rambusch, var vel en ny Mand i den civile Industri, men ingenlunde i den Teknik, som Selskabets Virksomhed sær- lig støttede sig til. Oprindelig uddannet med det Maal at blive Arkitekt, var Rambusch ved Aftjeningen af sin militære Værnepligt mod sit Ønske kommet ind paa Korporalskolen og var derefter gaaet videre ad den militære Vej, snart optaget af dennes mange og interessante Opgaver, der meget hurtigt i overvejende Grad drog ham mod den artilleristiske Videnskab. Efter som Løjtnant at have gjort Tjeneste baade i Fæstnings- og Felt- *) Det vakte i Fagkredse uhyre Opsigt, da det store amerikanske Staalværk »Betlehem Steel Works« paa Verdensudstillingen i Paris 1900 fremviste et nyt Værktøjsstaal, opfundet af dette Firmas Ingeniører Taylor og White. Ved Hjælp af dette nye Værktøjsstaal kunde man dreje med 2 å 3 Gange saa stor Hastighed som ellers, nemlig med den hidtil uhørte Hastighed af 35 Meter i Minutet, hvorved Spaanerne blev saa varme, at de ikke alene fik den blaa Anløbningsfarve (svarende til en Ophedning til ca. 300 Gra- der) men endogsaa blev svagt rødglødende (4 å 500 Grader) uden at Staalet derfor mistede sin Skæreevne. Opfindelsen betød i Praksis, at Værktøjsmaskinernes og da særlig Drejebænkenes Produktionsevne pr. Tidsenhed kunde forøges med 3 å 400 pCt. At dette Staal, der iøvrigt havde en Forløber i Böhlers Rapid- staal, betød en gennemgribende Omvæltning i Værktøjsmaskinindustrien, var alle dengang straks klare over. 30