Om Kvasternes Ligevagt under sig. 79
tion. Den anden TE perpendikulär paa Planet, og folge-
lig ganfle unyttig til at bevcege T, siden den trykker T kunö
ind til Planet eller Linien AB; da er det klart/ at den natur-
lige Tyngde forholder sig til den Deel af den, hvilken her glor
Virkning, fom TD til TF; Msaa kommer alt alenean paa
st finde disse Liniers Forhold.
®a TD er ligelebende med eller parallel ^0; saa bli-
ver FTD og BAC ttgedanne Triangler. Folgelig TD:FT
BA : AC. Kaldes den naturlige Tyngde g > Planets
kcrngde BA , L. Dets Hoide AC, b. Da bliver L .• h
<?b
=.g: —, og altsaa den naturlige Tyngde til den, der virker
-ver AB, fomL : b. som Planets Lanigde til dets Hside. Saa
1) at jo meev Plmlet forhoies, jo storre er Tyngdens
b
Krast til at drive ned efter, fordi stager til. \
2) Jo meer Planet synker imod Horizonten, desto min-
dre ere de drivende Krckster af Tyngden.
3) Og de ere endellg paa Horizontalen selv flet intet, saa
den allerstorste Tyngde kan paa den bevages med den
allermindste Krast, thi da er b = o.
§» 72.
Deraf sees, at, lkwnt Tyngden over de ssraaliggende De faldende
Linier er af mindre Trykning end den naturlige, er den dog E ffraae ki-
tzele Faldet igiennem en bestandig hastiggiorende Krafts
saa vel som i Vertikalen, og folgelig gielder i Henseende til me» hvis Kraft
de ffraallggende Lrnier lrgesaa vel, som i Henseetlde Ul de Ver- den, der virker i
tittle i Tingenes frie Fald. i) At