Om Faldet over te krumme Linier. to;
Dersom over en Linie ACEG, flanes saa mange Halv-Cirkler
ABC, AHE, AFG, som man vil, og Hastighederne i alle Punkter
af AC ere, som de halve Ordinater DB af Cirklen ABC, der svare
til Punkterne i AC. Over AE ligeledes, som de halve Ordinater
DH af den halve Cirkel AHE, over AG, som de halve Ordina-
ter DF udi AF G o. s. v. i det uendelige; da igiennemlobes alle disse
Linier i den samme Tid.
Thi da; om AG efter AE eller AG kaldes 2//. AD, a*. DB
eller DH eller DF = V2 ax —xx y saa bliver i denne Tilfælde
dx adx
V2(IX XX ' “‘,1 a * V2(IX XX
I P <Z‘^Y P P
•91 = a y folgelig er den som -y- om cv Forholden
v/ V 2<tx — XX « * "
imellem Diametern og Peripherien, t betyder her den hele Tid, hvori
Diametern AC eller AE, eller AG igiennemlebes. Men den ha-
stiggisrende Kraft, som ti! denne Bevægelse udfordre-, er —a — x
§. 50. som Distancen fra Centret. See §♦ 22. I.
§* 45*
Imidlertid kan man, saavel i Henseende til de rette, som i Saavelsom
Henseende tit de krumme Linier i den Hypothese af bestandige Kræfteran^:9‘
bestemme en Mængde, sonr nlle igiennemlebes udi samme Tid. Saa-
ledes T. V. Fig. i. ville vi antage, at ABC, AEF ere ligedan«
ne Linier, hvis Brier AB og AE af faldende Tyngder ffulde jgmi-
mmlebeS udi samme Tid, i samme nemlig, som Faldet skeer ned efter
Vertikalen AG* Er da AB en saadan Bue i en af disse krumme
. Linier,