i34 Femte Forelæsning.
Femte Forelæsning.
Om Tyngdens Center.
§- 98.
Hm» Tyng- C7^»r vi gaae videre fort i vore Betragtninger over Pendu-
O ^kne, er det trenllgt, forst at tale om det saa kaldte
Tyngdens Center. Pi have i det foregaaende (F. 2. Taf. IV.)
i Pendulerne ikke betragtet uden et Punkti), som var tungt;
henges i D en liden Tyngde for at drive Pendulen, da er
det Punkt D noget nestm den i D fastede tunge Tings Tynge-
des Center. Og man maa agte, at ved Tyngdens Center
forstaaes det Punkt L en Ting, paa alle Sider af hvil-
ket dens Vcrgt er lige stor, og det t atle Stikninger i,
over og under Hortzontat-Linten (*)
_________________________________________________§.99.
(*) Man kan agte, at et saadant Punkt, fom det vi her have
kaldt Tyngdens Center; t hvilket nemlig, naar et Legenie er
bestandig ophengt, det da altid ffulde hvile og beholde
den givne Grilning, hvad heller at det (aae horizontal med
eller ffiev imod Horizonten: Et saadant Punkt findes ikke i
Tingene, naar Tyngden er bestandig, med mindre at dens
Direktioner kunne anftes at være parallele. Fslgelig, da
Direktionerne af Tyngden virkelig lobe sammen enten udiJor-
, dens