Sm Tyngdens Centep. 141
en Deel af Tyngden Legemet hen ester Planets Direktion.
Centret afTyngden haver da en dobbelt Drist, og maa derfor,
-m det stal hvile, holdes asien Kraft parallel Planet; ffiont
Let ei kan falde for over, saa lange som Berticalen fra Tyng-
dens Center falder over Bafis. . . , . 4
$♦ 104.
Man kan deraf altid vide, hvad heller at en Ting L en De höre Ting
given Skilning kan paa ct horizontal Klan staae, uden ar falde Grund-Anie
eller ikke. Man seer desuden videre, at dersom Ting, fomffllbc lsett7'
hvile, komme i Sving eller til at helde over, da falder dennd u lave.
Hoiere ulige lettere ved en og den samme Vinkel-Bevægelse,
end det Lavere. Saaledes, (Taf. IV. Fig. 7.) om ABLK
er et lavt, ABGF et hoit retvinklet Parallelogram, da falder
det sidste »lige lettere for over end det forsier thi bevæge begge
Parallelogrammerne sig tillige om der Punkt B, da sees; at
riaar Berticalen citer Perpendiklen fra Tyngdens Center C i
AFGB, som nu er i,den Skilning falder ester M. langt
5en over Basin i N, da falder Perpendiklen fta Tyngdens Cen-
ter i fom nu staae r udi den Stilriing K/Z/r over
GrundLinieri eller Batis Udi H. Folge lig bevceger den forste
stg ulige stärkere til at falde uden for Grund-Limen AB , end
den sidste; naar ellers Vmkel-Bevcrgelstn er i begge den sanrme.
Vil man i dette Tilfalde bestemme noiere, hvor flor Dette bestem-
ViUkel Bevcrgelsen kan vare i begge de tunge Ting, for t>euie6
falde/ for deraf at flutte, hvorvidt man kan vove dem i at
helde over, saa de endnu kunne komme alene paa den yderste
- . S Z ' Grcendtz