i42 Femte Forelæsning.
«..f««MM—— --—1, i«»»«» nar-r-~i ^"•”"',~,'~‘TTniWT<wiwni1^^
Grcrndse af Faldet, men dog desuagtet staae, og siden falde
tilbage igien; Da haver man alene nodig, at kaste Linene
paa Figur 7 og 8, fom viser, at naar fra begge Tynders
Center C og D, Minier CB og DB trekkes, da er Sin.BDC
=CB, og Sin. BCH = DH For nu at finde den ydersie
Grendse, paa hvilken Tingene i deres storste Vinkel Bevcrgelse
over buerne Dm og CL kunne staae, uden at falde, maa
agtes: At saa tidt som Bevægelsen antages at ffee om det
Punkt B, da naar Centret af Tyngden C i ABLK haver be-
vceget sig i Buen LC, stager det paa sin yderste Grcrndse til
at falde; og ligeledes, naar Centret af Tyngden O haver be-
skrevet Buen Dm, staaer det paa sin yderste Grendse i samme
Henseende, ^en HCB=CBG, og HDB=DBG. Fol-
gelig kan KLBA, for det falder, net op beffrive den Vinkel
HCB, 09 AFGB fcen SSinM HDB, hvilke Vinkler bestem-
mes, ved at lade Perpendiklerne fra Tyngdens Centrer falde
ned paa Grund-Linierne, og fra samme Centrer af at trekke
andre Linier hen til det yderste Punkt af Grund-Linien, paa
hvilken Tingen hviler. Man seer deraf videre:
i) At daFig.8. Sinus afVinklerneHCB og HDP ere
fom DB ogCB, kaldes da Hviderne afTyngdens Centrer IM,
H; CH, b; disse Centrers Brede at hvile paa 148, , da
blive disse Sinus = , folgelig, jo storre
Hoiden H er, desto hastigere falder Tingen, om Rafis eller
GrUnd-Liliien er den samme, siden Sinus af Vinkel-Bevagel-
sen bliver da mindre.
2) Da