I/O
Siette Forelasning.
neagte, at i etTilfcelde kanen tung Stang ansees, som om
Den var uden Tyngde; i den, da dens Tyngdes Center I) er
tillige dens Hvile-Punkt. Thi da forvirrer Armenes Tyngde
ikke Virkningen af Tyngderne A ogB (Taf. V. Fjg. 5.) om-
endffiont ah naar Tyngdernes fcrlles Centers falder uden for
Stangens Tyngdes Center D.
Det andet er, at det kommer paa et Ud, hvad heller
Tyngderne A og B ere umiddelbar ffudte ind paa Starrgen
AB, og Distancerne til Hvile-Punktet regnes fra deres Tyng-
ders enkelte Centrer A og EL (tyl disse maa nodvendig ligge
paa Linien AB, i hvilken Hvile-Punkret er) eller om Tyng-
derne 2 og b (=A og B) henge i Linier Uden Tyngde Udi A
ogB, som gaaer fra Tyngdens Centrer A og B.
Her kan ydermere agtes, at i dette sidste Tilfcelde konp
mer det paa et ud, hvad heller Linierne Aa og M ere lange
eller korte. Tyngden i a og b bliver derved hverken storre
eller mindre, thi, som for er bleven sagt §. 43, mdffiortt
Tyngden ester den strenge og meget nole Theorie voxer bestan-
dig ned ad imod Jorden, saa ere dog de Distancer, paa hvilke
vi kunde henge Tyngder, saa korte, at paa dem Forffiellerr
cr virkelig intet
Efter at have giort disse Anmerkninger, ville vi bestem-
me det falles Tyngdes Center udforligere.
§. 123*
Ätfind-Tyng- Da Tyngdens Center er det Punkt, i hvilket, »aar
ro“«“«, sig« en barende eller holdende Krast, fem er start »ok, staace
Tyng-