Fortsættelse om de svingende Tyngder. 209
§. 134.
Men for at finde Lamgden af et Pendul, som flaaer Se- Pendulernes
runder, er det nor, ar vide Længden af et hvert andet PenÄdwtÄ°Üs
dul og af den Tid tillige, hvori det svinger, hvilket kan be-^i»ge.^
fordres ved folgende (slutninger, som i en McengdeHrilftelde
have en anseelig Nytte. Den fsrste er, at Lcrngderne af ad-
stitlige Penduler, som enten svinge over smaa eller over lige-
danne Buer, forholde sig under sig som Qiradrateme af
Tider, hvori de svinge. Dette sees overmaade let. Det
sidste af §. 81. 4 Forel. Det forste derimod saaledes. Ere
(Taf. VIL Fig. il) AB og ab to Penduler, CDB og edb
de smaa Buer, i hvilke de svinge, da er Tiden over CDB til
Tiden igiennem |AB=^enp^ : Diametern, §. 97. Og
ligeledes Tiden over edb til Tiden igiennem lab = Periph. r
Diametern. Derfor er Tiden i CDB til den i edb = Qua-
Vrat'Roden af |AB til QUadrat-Roden af l«bN §♦ 48»
Kaldes den forste Tid^, den sidste da blider T: t
= V/iAB : l/i?/,, fslgeligT’:t = y:^’=AB:ak
Saaledes er et Pendul, som svinger i dobbelt Tid, fire-
dobbelt lang, og det, som svinger i halv Tid, ikke Uden fier-
de-Delen faa lang, som det z der svinger udi enkelt Tid.
§♦ ISS*
Deraf sees, hvorledes man altid kan, naar Lcengden af Af Tiderne,'
<t Pendul er given, og den Tid, hvori det svinger, finde WngN»
Langden af et andet Pendul, som svinger ligeledes i fnmae,lti M
Dd Buer,