208 Syvende Forelæsning.
Wmmmlokr i stemme, og som mange have forfegt, uden at en Erfaring nogen-
um^delbar Er-sinde haver bildet stemme ret med den anden, decls fordi Luften
f«mz. (veffec de faldende Tings Hastighed anseelig, naar denne bli-
ver nogenlunde stor ; beels og, forbi man ei tettdig kan
sige sig frie for at begaae betydelige Feil i den simple Erfaring
ved at bestemme, hvor dek faldende Legeme net op var ved
Slukningen af den foresatte Tid. Hugenius synes at have
optOTft C) den beste Maade af alle, som man og nogenlunde
kan vente at v<rre lykkelig i: Den bestaaer i at henge et sort
anloben Pendul op pact en horizontal Nagle perpendikulckr imod
en Veg, saa Pendulet, naar det hviler, rover Veggen, og kan,
naar det loftes op, falde om fit halve Sving net op, fer det
stsder an paa den. Lader man da paa en og den samme
Tid baade Pendulen, lofter ud fra Veggen, og ligeledes
en Tyngde, heftet til et langt Stykke Papiir, falde hoit oven
fra, da viser Slaget afPendulcn paa det langePapir, som den
faldende Tyngde trekker efter sig, hvor langt denne sidste er
falden i den Tid, Pendulen haver giorr sit halve Sving;
hvilken kan, eftersom man finder det beqvemmest til, v«re en
vis Deel af et Secund. Hugenius fortæller, sigat have igien-
taget dette Forsog ayffillige gange, og alkid at have fundet
Lcrngden af Faldet i et Sccuiid Tid — 15^ Paryer sok.
§. 134-
(•) Denne store Mand var den forste, som i fit prægtige Vcrk,
kaldet Horolegium Ofiillatorium, paa en fast synlhttisk Maa-
de bcviiste de føromtalte merkclige Egeuffaber af Cykloiden
og Pendulerne. Man kan hrrscel/o^ Ofiill.p. IV.prop. 25.