Om de sammensatte Penduler.
229
* Vr ville oplyse der allerede sagte med et Erempel t en Svmgets Cen-
t ' ter bestemmes i
af de meget simple og de mest nyttige TrlMde, samme er, en Cylinder as
«aar en tung cylindrisk Stang er hengt op ved ffarpe Hager Grund-Flade.
* og M sin Ende, og svinger frem og tilbage, som AB (Taf.
VIL Fig. i z.). I denne Tilfalde er det klart, at om man
anseer Langden af Stangen AB, som Holden ac af en ret Py-
ramide , hvis Grund-Plan eller Bafis degf ec det virkelige
Quadrat af ac, da bliver et hvert andet Snit, som #/»,
ligeledes et Quadrat af ben Holde, som til den svarer, i
Folge Geometrien; og da derfor Tyngden selv er Li-
nien AB eller ac propottionert, saa maa den hele Tyngde af
Ff z Stan-
At AE AB
F* f* af E‘ äf & B. -4- -4- 0. s. v.
At" AE2~~„ AB2 " ’
L af" mTå Ar “^ + °’ f* v.
(r. At-4-E. AE4-B. AB —{-)g. AF.
t. At -s— U. AE “4~ B. AB s—
Men naar Penduler ffulde svings udi samme Tid, maa de
dem drivende Krafter være deres Længder proportionerre.
§. 149. Felgelig, da AF er Lomgden af det simple Pen-
dul, som man ved Inertiernes Omslytning haver indbildt sig,
AL derimod af det virkelige, og den i L hastiggiorende
Kraft er den naturlige Tyngde selv§. 154. saa bliver
AE 4~ R-AB 4—b)g- AF t _______
t. Ar24-E. * 1 —-Ar : AL«
_ , , , T t. At -j- E. AE -s-B. AB’ 4—i-
°3 derfor 'g,en AL = —.