Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

Forfatter: Jens Kraft

År: 1763

Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker

Sted: Sorøe

UDK: 531.0 Kra

DOI: 10.48563/dtu-0000159

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 722 Forrige Næste
Ottende Forelæsning. 230 «asaæerEerssasne Stangen multiplicere stykkeviis med samtlig Distancerne fra a deres Quadrater §. i z6. udgiore i en Sum det samme, som ag 3 Jndholden af den hele Pyramide = —♦ Samtlig Tyngderne derimod multiplicerte med deres fa'llcs Tyngdes Centers Di- stance fta Henge-Pimktet =|AC\ §. 108. Z. Folgelig bliver Svingets Centers Distance fta Henge-Pmrklet eller fra , AC3 AC2 Pendulets Center — —— — <AC. §. 159. Da Svingets Center i de praktisse Dele af Mekaniken tivriv puiøiuv La-ngde anfører meget ofte behoves at vare bekiendt, i sar i Figurerne, ville fornemmede »< endnu kortelig opholde os ved folgende forelobende Anmerk- »juger. At man nemlig glor Forstiel imellem to SlagsSving udi Figurerne. Det ene er, naar de svinge over en Axel parallel deres Grund-Linie, det (intet, naar de svinge hen ester Si- den. Saaledes (Taf. VIII. Fig. 7.) om A er et Punkt, i hvilket Triangler BDE betragtes som at vare ophengt, saa det omkring samme ftit kan svinge enten hen efter Horizonten, eller hen efter det vertikale Plan, som gaaer igiennem Tyngdens Cen- ter flf ADE, da kaldes det forste Slags af Sving, Sving efter Basm, det andet derimod kaldes Sving hen ester Siden. I disse Tilf-lde kalder man Svingers Axel den honzon- kale Einte KAG, som ligger, saa al sige, ubevægelig, imid- lertid at Svinget (feer. Man kor derfor, i Henseende til begge Sving, betragte ts AM, den ene perpendikulär paa dm ånde», of hvilke den, ester hvilken Svinget ikke ffcer, altid