Om den naturlige Tyngdes Foranderlighed. 2 31
altid bevcrger sig i Vinkel-Bevagelse med den svingende Figur.
Enhver af dem staaer altid perpendikulär paa det Plan, hvor»
udi Svinget ffeer.
§ . 160.
*
Dette forudsat, beviser man folgende, (*) naar at
Figurerne drives hen efter Grund-Linien eller ester Siden,
a) i Trianglerne (Taf. VIII. Fig. 9*)*
1) Saa tidt som de henges op til at svinge i Spitsen B>
falder Svingels Center i den Linie BC, som gaaee
igiennem Tyngdens Center, om iBC borte fra Spitsen
B, saa at , om Svingers Center er L, bliver BL
= iBC, om de drives efter Grund-Linien.
2) Vender derimod Grund-Linien op efter, og de svin-
ge i det Punkt C, bliver CL = |BC.
3) Er TriaUglet (Fig. 7.) ophengt i et Punkt B t den
uboielige Linie AB, og svinger horizontal hen over den
Axel FG, i hvis Punkt ^Linien og med denTrian-
glet selv er ophengt, saa Svinget fleer om A, da o tn
AC=ä, AB =r, og Svingels Center er udi L,
6UmLA=—^T—" k-mgden af det simplePen-
dul. Derimod bliver Taf. VIII. Fig. 4, naar DB
= a og ED==c; ” L«"gden af Pendulet.
2.Ä
(*) See femte Tittæg.