280
Niende Forelæsning.
166.
Og dm krum- Antager man endelig i Skeden for Tyngden T en Krast
se kan blive ved- i Naturen, hvilken ligesaa stark som den og overalt drev den
varende. Inertie, der bevcrges, ind imod Centret af Cirklen; imidler-
tid at Hastigheden af Bevcrgelsen, ligesom for, idelig forte
Inertien langer bort fra dette Center; da maatte alt endnu
blive af samme Beskaffenhed som for. Saa man deraf yder-
mere seer, hvorledes et Legeme idelig og bestandig kan blive
ved at bevæge sig i en og den samme Linie, omkring et vlst
Punkt eller Center. Saafremt nemlig, at det bevcrges med
en Hastighed, der i en given Tid driver det ligesaa langt fra
Centret, som en anden Krast imidlertid driver det ind imod
Centret.
§. 167.
Det foregaaen- Man katt ved meget lette og simple Erfaringer oplyse det
kræftes^ved^Er-allerede sagte, at nemlig af deslige Krcrfter en kan have den
faring. anden, eller, for at tale mindre almindelig, at Hastigheden
af Bevcrgelsen kan formmdffe Tyngden. Saaledes er det en
gemeen Erfaring, at, naar et Glas er fyldt med Vand, og
det bevcrges med en vis Hastighed, da falder ikke en Draabe
af Vandet ud af Glasset, uagtet at Mundingen vendes ned
ester og intet hindrer Vand Draaberne i bered Fald uden Be-
vagelftn alene. Driver man derpaa Glasset langsommere
om, saa Hastigheden bliver mindre, og endelig meget liden,
da falder Vandet ud of Glasset langsommere eller hastigere,
eftersom Hastigheden af Bevægelsen er storre eller mindre tik
Det