Sm Central Kræfterne i clrkulær Bevægelse. 2 81
f mt rtmr*1—-■J-s jtnuMH«»»'«»'i«MMN««.,
Det er af denne samme Aarsag, fordi nemlig at Hastigheden
af Bevckgelsen haver Tyngden, at en Steen, fom drives om-
krrng i en Slynge, stiger alt hoiere og hoiere, det er, bliver
a!r lettere og lettere, eftersom at Hastigheden, hvormed
Slyngen drives, bliver storre og storre.
§. 168»
Skwrtt vi i disse Forelcrsttinger langt fra ikke foretage
os de Forsvg, hvorvrd Theorien af Central-Krasterne om-
stcrttvelig vises. Saa kan jeg dog ikke undlade, at anfore en
af de allersimpleste, hvorved det i §. 162 — 165 allerede
sagte umiddelbar bekraftes.
ACB nemlig T IX.F. 5. er en rund Skive i Form af et Bord,
som hviler paa en Fod saaledes, at den overmaade villig kan
bevcrge sig omkring det Punkt/, naavACB drives med Haan-
den rundt om paa et Sted i dens Peripherie, som for Ex. i B. En
Blye-Kugle c hefter fast ved en Traad dc i det Punkt d, saa-
leves at c frit kan bevcrge sig omkring det Punkt d paa alle
Sider. I Begyndelsen, i scrr om ACB drives hastig omkring,
folger Kuglen faa langt fra ikke Bevckgelsen af Skiven, at
den meget meer synes at gaae tilbage; hvilket er en nodvendig
Folge af Inertien, hvis Direktion altid gaaer wertimod den
bevagende Krafts Direktion, §. 10. Men siden bliver 1 c
Hastigheden alt storre og sterre, indtil den bliver omsider den
samme, som Skivens. Da under Bevægelsen Traaden cd
bliver alt stärkere og stärkere spendt, indtil endelig at brekke,
-m Bevckgelsen bliver meget hastig.
Nn §. 169.